Hvem er vi og hvad vil vi

 

Hermed nogle tal over den ulighed der hersker i verden.

De er tyvstjålet fra FAF's hj.side (www.antifa.dk/faf)

I- og U-lande:

De rigeste 20 % af verdens befolkning forbruger alt i alt 16 gange så meget som fattigste 20 %.

De forbruger:
- 11 gange så meget kød.
- 17 gange så meget energi.
- 7 gange så meget fisk.
- 49 gange så mange telefonlinier.
- 77 gange så meget papir.
- 145 gange så mange biler.

Mellem kønnene:

Kvinder besidder kun 5,7 % af ministerposterne i verdens regeringer.
Mænd besidder 94,3 %.

Forbruget af verdens goder:

Ca. 1/3 af verdens befolkning lever i ekstrem fattigdom, dvs. lever for under 1 US$ om dagen.

Verdens 20 % fattigste får 1 % af verdens samlede indkomster.
De rigeste 20 % får 78 gange så meget.
358 dollarmilliardærer tjener lige så meget som de fattigste 40 % af jordens befolkning, dvs. ca. 2,4 mia. mennesker.
General Motors™ årlige omsætning er 3 gange så stor som Pakistans BNP og 5 gange så stor som Nigerias.
General Motors og Ford har tilsammen en årsomsætning der er større end det samlede BNP for hele Afrika syd for Sahara.
Kvinder arbejder som regel i jobs med lav status og lav løn.
Kvinder arbejder flere timer end mænd, men de udgør kun 1-2 % af toplederne i erhvervslivet.
Kvinder udgør 2/3 af verdens analfabeter.
Kvinder ejer mindre end 1 % af verdens ejendom, de resterende 99 % ejes af mænd.

 

Størstedelen af den vold der
udøves i hjemmet og på
arbejdspladsen er rettet mod
kvinder.


Kilde: United Nations, The World™s Women 1995:
Trends and Statistics (1995)
Kilde: UNDP™s Human Development Report (1998)


Det kan man godt tænke lidt over..!

 

 

 

Mange sulter, miljøet taber, arbejdsløshed & fattigdom er realiteter!

Danmark synes at mene det er "skønhedsfejl" som vi skal lære at leve med, fordi ingen hidtil sete samfundssystemer har kunnet overvinde problemerne!
Den "skønhedsfejl", som vi da godt kan leve med, betyder bare død og fattigdom for 7/8 dele af  verdens befolkning.

Grunden til, at 7/8 dele af verdens befolkning lever under så trænge kår er, at vi lever i en verden der opererer efter kapitalismens spilleregler. - En verden der er indrettet efter et økonomisk system, hvor arbejdskraft er en vare, og der er privat ejendomsret på produktionsmidlerne. Problemet med dette er, at arbejderen ikke er medejer af sin arbejdsplads og derfor ikke har nogen reel indflydelse på sine arbejdsvilkår, sin løn, feriedage osv. - Den som ejer en virksomhed behøver slet ikke arbejde der, men kan blot investere i den (enten ved at eje det hele eller at blive medejer, dvs. købe en andel), og så tjene penge på andres arbejde uden selv at røre en finger...
- Det synes vi er urimeligt!!! - Hvad er forskellen på den produktionsform og slaveri??

Desuden opererer man i kapitalismen også med et begreb som kaldes "Fri konkurrence". "Konkurrence betyder det at kæmpe for at få fordele på andres - konkurrenternes - bekostning" (dette citat er stjålet fra: www.leksikon.org). Alt i alt går den frie konkurrence ud på, at den stærkeste vinder, på bekostning af den mindre ressourcestærke. - Det er f.eks. grunden til, at vi i den vestlige verden kan udbytte U-landene så groft, for vi blev industrialiserede først, og lærte dermed hurtigere hvordan man udnytter andre til egen fordel..!

Grundlæggende er kapitalismen altså en struktur hvor profit kommer før mennesker.

At ændre på denne uhyggelige realitet  kræver et opgør med alle magtstrukturer og privilegier (et privilegium er kun et privilegium, når andre ikke har det).
Det kapitalistiske system skal derfor nedbrydes for at kunne skabe en bedre verden!

Alle samfundets rigdomme kan fordeles og bruges til at sikre alle et bedre liv! Teknologien kan bruges til at sikre miljøet og til at gøre livet lettere for alle. For at sikre det ikke bliver misbrugt af grådige enkeltpersoner, skal virksomheder & naturressourcer være samfundseje, frem for privateje som i dag.

Men målet helliger ikke midlet! Hvis det ta´r længere end vores levetid af overbevise folk om at vi har fat i det rigtige, må det gøre det. Vi må aldrig nedlade os til at bruge "deres metoder" i revolutionens navn. Der er en tendens til at danne "ledelser", selv i de grupperinger der kalder sig revolutionære, det mener vi er meget uheldigt, da det eneste en ledelse kan er at tage beslutninger hurtigere end en samlet organisation kan! Vi bliver nødt til at gi´ os god tid hvis vi skal sikre at alle er med.

NO FUCKING LEADERS!!!

Det du kan er:


- At holde dig selv informeret omkring hvad der sker her på siden og alle mulige andre steder i samfundet, hjælpe os med at holde siden konstant opdateret med info om news, events, happenings og baggrundsviden i form af længere tekster.

Derudover er det vigtigt at vi ikke blot bliver ved snakken - eller skriften - men kommer ud med vores holdninger i form af uddeling af løbesedler, plakatopsætninger, aktioner, demonstrationer og hvad der ellers findes af gode måder at arbejde udenomsparlamentarisk.

Start en gruppe i din lokalområde (har du problemer så skriv til os), skriv et læserbrev til den lokale sprøjte om hvorfor der er brug for et Ungdomshus der hvor du bor eller lav et bannerdrop på rådhuset...
Kort sagt: mulighederne er mange, og jo flere der bærer læsset, jo lettere bliver det for os alle.

Tilbage til forsiden