| Håndbog for uorganiserede rebeller!! | |||
|
(1. udgave, sommer 2003)
- en håndsrækning til revolutionære aktiviteter.
Forord
Foran dig har du en hjælpende hånd til aktivisme. Meget af indholdet er sikkert for nogle gammelkendte oplysninger, andet måske noget helt nyt. Der kan også tilføjes mere, som ikke er nævnt i håndbogen. Denne udgave er en redigering af den gamle ”Håndbog for rebeller”, der trængte til et ordentligt eftersyn – især nu da Rebel ikke har fandtes i et par år. Denne håndbog kan også findes på www.rebel2001.tk for kommentarer eller spørgsmål kontakt: rebel2001@most-wanted.com
God læselyst, Rebel2001
Indholdsfortegnelse:
1 Økonomi 2 Lokaler 3 Offentlige møde 4 Studiekredse/emnemøderække 5 Plakater 6 Løbesedler 7 Pressemeddelelser 8 Læserbreve og kronikker 9 Demonstrationer 10 Faner 11 Aktioner 12 Graffiti 13 Bannermaling 14 Bannerdrops 15 Civil Ulydighed 16 Hvem er politiet? 17 Sikkerhed – Hvordan undgås politiet? 18 Sikkerhed – den yderste højrefløj 19 Dine rettigheder 20 Venstrefløjs floskelarium 21 Adresser 22 Fonde 23 Pamfletter
Økonomi
Det bedste er, at man, når man starter en gruppe, også vælger en økonomiansvarlig. En anden god ting er, at man allerede fra starten har styr på økonomien. Er der noget man kan komme op at skændes over, så er det, når der er rod i pengesagerne. Derfor: Få lavet et system fra starten! Der er to måder man kan køre økonomien på: Man kan lave en cigarkasse eller man kan oprette en giro-konto. Cigarkasse-økonomi fungerer ligesom madkassen derhjemme. Der skal man ikke hæve eller indbetale, når man skal bruge penge. Har man ikke så stor en økonomi, så er det en god idé kun at have en cigarkasse. Her lægger mange penge i og tager dem igen når gruppen har fælles udgifter. Det er dog altid godt at notere, hvor pengene kommer fra og hvad de bliver brugt til! En girokonto er lidt mere avanceret. Man skal lave en foreningskonto. En forening betyder mindst 5 personer, hvor den økonomisk ansvarlige er over 18 år. Fordelen med en girokonto er, at man kan indbetale penge til kontoen på alle landets giroinstitutter, ligesom man heller ikke betaler portogebyr, når der skal betales regninger. Hver gang der betales regninger eller indsættes penge, modtager foreningen et kontoudtog. Sådan kan man hele tiden holde styr på, hvor mange penge man har i girobanken. For at oprette en foreningskonto, kræves der vedtægter og et referat fra generalforsamlingen. økonomiansvarlig. En anden god idé er at købe en kolonnebog eller kasse-rapport, hvor der skrives op, hvad pengene går til og hvor de kommer fra. Begge ting kan købes i en almindelig boghandel. Vil man oprette en girokonto, henvender man sig på posthuset. De vil gerne hjælpe til med at få oprettet en girokonto. En vigtig anden ting med økonomien er at beholde bilagene og få sat dem i system (nummerorden). Et bilag kan f.eks. være en kvittering eller en bon, når man køber maling eller en blanket hvor ”Birgitte“ skriver sit navn og adresse, når hun betaler sit lokalkontingent (hvis man har vedtaget at have et sådant). Bilag bruges som dokumentation, så man kan bevise hvor pengene kommer fra og hvad de er blevet brugt til. Så undgår man mistanke! Det er vigtigt at lave et årsregnskab. Derfor skal der holdes styr på økonomien i løbet af året.
Hvordan skaffer man penge?
Udover et kontingent er der også en række andre muligheder for at skaffe penge. Her er nogle muligheder:
Når man skal skaffe penge lokalt, så er det altid en god idé at samarbejde med de lokale fagforeninger. SiD, BUPL, SL og PMF er normalt gode samarbejdspartnere. Hvis man skriver ansøgninger til lokale initiativer, er det altid godt, at man skriver til sin lokale fagforening. Man kan bede dem om penge, men man kan også ansøge om at låne deres kopimaskine. Hvis man vil holde offentlige møder, kan man også låne fagforeningens lokaler. Adresser på alle landets fagforeninger står bagest i Arbejdsmarkedshåndbogen fra AOF - Arbejderbevægelsens Oplysnings Forbund, som fås på biblioteket eller hos den lokale fagforening. Der findes en række fonde på venstrefløjen. De giver penge til forskellige aktiviteter. Dem kan det også være en god idé at ansøge om penge. Adresser på dem står bagest i dette hæfte. Det er nogle vigtige ting at huske på, når man laver en ansøgning om penge. Der skal stå 1) Hvem man ansøger om penge. 2) En præsentation af ansøgeren ) Hvilken aktivitet man søger penge til. 3) Endelig hvor mange penge man søger. Her kan man evt. lave et lille budget – husk nu at det er bedre at overdrive end at undervurdere egne udgifter. 4) Der skal være en kontaktperson med adresse samt et tip til, hvordan man kan få flere oplysninger.
Men det at skaffe penge ophører ikke ved ansøgninger og lokalkontingenter: Der kan afholdes støttefester. Idéen med en støttefest kan være at folk kommer til en fest, hvor overskuddet går til et bestemt formål. Husk at oplyse folk om, hvad dette formål er, før festen er i gang, evt. på plakaten. Formålet kan være at samle ind til gruppen eller til et solidaritetsformål. En del af idéen med en støttefest er, at man skal få folk med på idéen. Forklar nogle musikere hvad formålet er, og de stiller måske op gratis for at støtte arrangementet. Er der tale om en støttefest til fordel for strejkende arbejdere vil den lokale fagforening nok være med. I skal regne med selv at skulle lægge arbejdet i, men måske skyder de andre så penge i. En gylden regel for støttefester er, at jo mindre udgifter I har, desto større bliver overskuddet til det formål, støttefesten går til. Sørg derfor for ikke at have de store udgifter. Støttefester kan nemt gå hen at give underskud, hvis man ikke har en vis erfaring og kender mange, der vil komme til arrangementet. Men en fest er en god, sjov og anderledes måde at lave aktiviteter på, og det er også en nem måde at komme ud med et politisk budskab til mange mennesker. Man kan også lave støttegear eller revolutionært "kitsch". Man kan trykke klistermærker, T-shirts, stofmærker etc. Formålet er selvfølgelig at skrabe lidt penge ind, samtidig med at nogle let fattelige symboler bliver synlige i dagligdagen.
Lokaler
Er man godkendt som en lokalforening kan man få lokalestøtte (foreningsstøtte) af kommunen. Det er en gældende regel landet over, at kommunen skal stille økonomisk hjælp til rådighed til ungdomslokalforeninger. Regler er udformet forskelligt fra kommune til kommune, men som hovedregel skal man være en forening bestående af mindst 7 unge under 25 år. Foreningen skal have vedtægter og en økonomiansvarlig. Det bedste er, hvis I selv henvender Jer til kommunen. Måske er det lidt svært i starten, da nogle kommuner gerne ønsker at bruge de afsatte midler til noget andet. Derfor kan meldingen godt være, at det system ”ikke findes i denne kommune“. Det skal I ikke lade Jer narre af! Argumentér for at det skal de ifølge loven. Når man har fået tilskud, der oftest maksimalt kan udgøre 75 % af lokaleudgifterne, skal der afleveres et regnskab inkl. bilag til kommunen året efter (i marts-april). Derfor er det vigtigt at I holder styr på tingene. Tilskuddet kan gives enten til egne lokaler eller til leje af lokaler, hvis det er den måde man ønsker at gøre det på. Er man først blevet anerkendt som en forening kan man også få tilskud til et leder- og instruktørkursus . Her kan ”ledende“ medlemmer få betalt et kursus i f.eks. regnskabs- eller tale teknik. Reglerne for at få netop dette tilskud varierer meget. I Ålborg er det f.eks. meget nemt og ubureaukratisk, i København er det stærkt begrænset. Spørg derfor på kommunen, og kontakt evt. folk du kender som er sat ind i netop denne form for tilskud. Der findes endnu en måde at samle ind på: Indsamling. En indsamling i gammeldags forstand er ikke så brugt. Traditionelt har det gamle kommunistparti, DKP, samlet ind årligt, og har på den måde kunnet køre f.eks. et dagblad (Land og Folk). Her var det primært medlemmerne, der lagde skillinger i posen. I vores kredse har folk meget færre penge. En indsamling har ligeledes ofte været brugt til at sætte fokus på andre ting, f.eks. landarbejderes forhold i El Salvador. Laves indsamlinger offentligt, skal der polititilladelse til, men det sker sjældent. Som det sidste kan det oplyses, at DUF har nogle fonde/puljer, som de deler ud af. Den ene hedder Initiativstøtten, og giver støtte op til 15.000 kr. til projekter, der er nyskabende og ikke er en normal del af en forenings arbejde. Det kan være at man i en gruppe vil lave noget ekstraordinært, som man ikke plejer at lave (teatergruppe, diasshow etc.). Så kan man søge om støtte herfra. Man kan ligeledes søge Ulandspuljen fra DUF, som giver penge til aktiviteter, der vedrører Ulande. Det kan være hvis en gruppe ønsker at lave udstilling om den skæve verdenshandel eller folkelige bevægelser i det centrale Afrika. Til begge puljer findes der nogle retningslinjen og ansøgningsskemaer, som kan fås ved henvendelse til DUF. Før vi kommer med en række eksempler på gadeaktiviteter, så er der en række ting man bør huske på: Aktiviteter bør altid have til formål at få gjort flere unge og andre aktive for en sag, eller sætte fokus på en sag. Ideelt set begge dele. Det er vigtigt, at vi husker på, at man ikke laver aktioner for personlig tilfredsstillelse. Det gælder derfor om at have fingeren på pulsen og ikke kaste sig ud i ting, der skræmmer de folk væk, man egentlig gerne vil i tale med. Det er dog ingen hindring for at lave opsigtsvækkende happenings og provokerende aktioner. Når det er sagt, så er det kun fantasien, der sætter grænser for, hvad man kan lave, og hvad der remses op her er kun nogle ting. Visse aktiviteter har egentlig ikke så meget med selve gadeaktiviteterne at gøre, men er nærmere noget man gør forud eller bagefter.
Offentlige møder
For at få tilført lidt viden er det en god idé at holde offentlige møder. På den måde kan man være med til at sætte lidt debat i gang. Vælg et tema, der er oppe i tiden og få en foredragsholder ud. Sørg for at få mødet opreklameret bl.a.. ved at udsende pressemeddelelser i forvejen. På selve mødet skal der bydes velkommen (lidt formelt) og bagefter kan det nævnes hvem der stod bag mødet. Vælg også en ordstyrer på forhånd. forær gerne oplægsholderen en flaske vin for god ordens skyld.
Studiekredse/emnemøderække
En anden, mere teoretisk aktivitet kan være at få lavet en studiekreds. Det kan være over en enkelt tema, en bog eller flere emner. Lad os tage et eksempel: Der laves en studiekreds over "Det Kommunistiske Manifest". Kredsen består af 5 personer. Der aftales, hvor langt der læses til næste mødeaften. En person læser grundigt og holder et oplæg til næste møde. Herefter debatteres indholdet kritisk og der opstår forhåbentlig en diskussion. Møderækken adskiller sig ved at kunne indeholde flere møder med oplægsholdere. Det kunne f.eks. være en møderække over "Hvordan organiserer den revolutionære ungdom sig i dag?" Så kommer der til flere møder forskellige folk, og der opstår forhåbentligt en livlig debat også udenfor møderne.
Plakater En god måde at gøre sig synlig på er ved at sætte plakater op. I provinsen er der færre plakater i bybilledet end i større byer. Derfor betyder en nats plakatopsætning, at man kan gøre sig temmelig synlig. Plakatopsætning er ulovligt og kan straffes med bøde på op til 500 kr., og man risikerer også, at politiet tager ens spand, pensel samt plakater. Dog tolereres det ofte, hvis man sætter plakater op der, hvor de alligevel ikke støder nogen. Det kan være på grå mure, lyskasser og elskabe. Er der sat byggeplader op af tyndt træ kan de også anvendes. Plakater sættes op med tapetklister. Lav den ikke for tynd. Tapetklister kan købes hos farve- og tapethandleren, Silvan eller i en malerforretning, og koster ikke alverden. I mindre byer anbefales det at sætte plakater op om natten for ikke at vække opsigt. Sæt som hovedregel aldrig plakater op alene. Er man to, kan den ene altid holde udkig efter politiet eller byens lokale voldsbøller. I større byer kan det til gengæld være en fordel at sætte plakater op om dagen, have neutralt tøj på og blot virke så tjecket, at folk tror man er ansat som plakatophænger og det derfor er ganske legalt hvad man render rundt og laver. Grundlæggende er det væsentligt at plakatens budskab er tydeligt og at der er en vis power i den, så den vækker opsigt. Laver I selv en plakat så sørg for guds skyld for, at der ikke er stavefejl. Det ser ikke så godt ud. Med alle plakater er det godt, hvis der står anført, hvem der har lavet den og hvor eventuelt interesserede kan henvende sig (f.eks. telefonnummer eller mailadresse) En god ting ved plakater er også når de rummer humor. Løbesedler Mange af huskereglerne vedrørende løbesedler er som ved plakater; stavefejl er ikke så godt, de vækker mest opsigt i mindre byer og der må gerne være impliceret en vis humoristisk sans i disse. En løbeseddel skal være kort og præcis. Det er også vigtigt at skrive i et let forståeligt sprog. Undgå for mange fremmedord og forkortelser. Lad eventuelt en udenforstående læse løbesedlen igennem, før den går i trykken. Venstrefløjen har en tendens til at tale et sprog almindelige mennesker ikke forstår, hvilket er en meget dårlig vane. Selvfølgelig skal du ikke gå på kompromis med dit budskab pga. at nogle mennesker ikke kan alle de samme ord som du selv, men måske forsøge at omformulere alt for knudrede ord og sætninger. en meget god huskeregel er, at tilpasse sproget modtageren og dennes daglige tale og jargon. Husk ligesom med plakaten altid at have afsender på, samt et sted hvor man kan henvende sig, hvis man har yderligere interesse. Det kan være mail-adr. eller evt. tlf. nr. på en kontaktperson, eller den gruppe som du laver løbesedlen sammen med. Pressemeddelelser
Når man har lavet eller inden man laver en aktion/aktivitet, så kan det betale sig at lave en pressemeddelelse. Heri bør følgende fremgå: 1) Hvad er der sket/sker der 2) Hvorfor det sket/sker det 3) Formålet med aktionen 4) Hvad der fremover vil ske i den forbindelse. Alt efter karakteren af aktionen, så bør man skrive under. Skriver man under med en gruppe er det en god idé at skrive under med et navn ("Mette Hansen - på vegne af XXX-Ringkøbing"). Specielt ude i lokalområderne, hvor lokalbladene har en central rolle, er det nemmere at komme til orde hvis man laver en pressemeddelelse. De store dagblade interesserer sig kun i ringe grad for, hvad der sker lokalt. Er aktionen ulovlig, bør man tænke sig godt om, hvis man anvender en gruppes navn og før man skriver navnet på en person på meddelelsen.
Læserbreve og kronikker
Alle undersøgelser viser, at avislæsere altid gennemgår læserbreve. Derfor er det dumt, at vi holder os tilbage på den front. Det er forskelligt fra avis til avis, om de optager læserbreve og hvilken slags, de ønsker. Ekstra Bladet og BT vil gerne have den korte og svulstige (gerne humoristiske og politikerfjendske), mens Information og Politiken gerne ser dem mere saglige. Desuden er det også ret nemt at få et læserbrev i de lokale aviser, da de ofte mangler stof. Derfor skal man ikke holde sig tilbage. Man skal dog undgå nogle ting: Injuriesager. Det betyder, at man skal kunne dokumentere sine udsagn om personer. Det nytter således ikke at beskrive Pia Kjærsgaard som en kynisk racist. Vi ved hun er det - men det kan ikke bevises med rettens ord. Undgå derfor sådanne beskrivelser da sagsanlæg kan koste dig/jer dyrt. Det samme gælder påstande: "Fattigdommen stiger". Så vil din politiske modstander spørge: "Hvor har du det fra?". Skriv derfor i stedet: "Ifølge den seneste offentliggørelse fra Socialforskningsinstituttet som blev omtalt i avisen den 31. februar, fremgår at fattigdommen har nået nye højder. Det er også kapitalisternes skyld..... etc.". Så virker indholdet straks mere troværdigt, da det kommer fra et anerkendt institut. Det samme gælder kronikker, der ofte er længere. Her er det endnu vigtigere at passe på sagligheden, da kronikker ofte kan starte alenlange debatter i ugevis. Husk altid at bevare kontakten til en debat, du har været medstarter af, da det sidste ord har stor betydning for det billede der efterlades. Når vi f.eks. taler om politiet, er det godt at starte med at spørge sig selv: ”Hvad er egentligt politiets rolle i samfundet?“ Der kan svares forskelligt. Nogle vil fremhæve billeder af politiet som dem, der følger ællinger over gaden, andre som dem, som dem der sikrer ro og orden og atter andre ser politiet som sin hovedfjende, og har for vane at gøre politiet til hovedfjende i stedet for kapitalistklassen. Uden at rode rundt i hvad politiets rolle er, kan det populært siges, at politiet skal sørge for, at underklassen ikke reagerer på det lort overklassen har lavet. Der findes eksempler herpå: Når boligspekulanterne har sørget for, at der ikke er boliger nok til de unge, så er det meget naturligt at de bz´er de tomme boliger for at bo i dem. Så er det ikke spekulanterne selv der smider dem ud - det har de politiet (”ordensmagten“) til. Derfor er den ”orden“, politiet står for, oftest den orden, der passer de rige bedst. Det ses også, når politiet bryder strejkendes blokader, for at arbejdsgiverne kan få deres busser eller skruebrækkere kørt i sving. Der er selvfølgelig forskel på betjente og deres funktion. Den fredelige landbetjent i provinsen hører til sjældenhederne, men må siges at være harmløs. Betjente der sår om sig med pistolkugler på Nørrebro må siges at tilhøre den modsatte boldgade. Derfor kan vi ligeså indrette os efter de erfaringer vi har med politiet, så vi ikke lader dem forhindre vores politiske arbejde. Vi står i farezonen, fordi vi er dem der ønsker at lave samfundet grundlæggende om - også den måde politiet agerer på.
Demonstrationer
Skal man lave en demonstration kan man gøre det på forskellige måder. I følge grundloven har alle ret til at demonstrere. Demonstrationen skal anmeldes til det lokale politi senest 24 timer før demonstrationens afholdelse. Politiet vil sikkert gerne vide hvem der står bag demonstrationen, hvad formålet er, hvor og hvornår den starter og slutter og hvor mange arrangørerne regner med der vil komme. Det skal man så bare oplyse dem om. En demonstration kan både have arrangører (dem der står for det praktiske) og anbefalere (dem der gerne vil anbefale demonstrationen). Det er forskelligt, hvornår det ene eller andet er relevant. En bred organisation, der favner mange forskellige retninger, står ofte som ene-arrangør (f.eks. SiD), men når venstrefløjen laver aktiviteter, så sker det ofte med mange arrangører nævnt. Når der få/en arrangør, er der ofte mange anbefalere. En demonstration kan have forskellige formål og dermed forskellige udtryk. Larmedemoer kan f.eks. laves for at overdøve en række høje herrers frokost på et dyrt hotel. Så er det godt at have medbragt trilfløjter (fås i legetøjsbutikker) i forvejen. Grydelåg o. lign. larmer også godt. Kanonslag larmer ofte "for meget" med det resultat at demonstrationen virker for voldsom og den risikerer derfor at blive opløst. En anden demonstrationsform er fakkeloptog som oftest laves af større initiativer i forbindelse med mindedage som Krystalnatten eller 4. maj. Andre gange bevæger demo'er sig nærmere den civile ulydighed ved blot at være en siddende demonstration hvorfra folk nægter at flytte sig fra Rådhuspladsen fordi de ikke har andre steder at gå hen, nu da de ikke kan få et brugerstyret ungdomshus i byen. Hvis der er for mange biler i byen er det oplagt at lave "Kritiske Masser", som er en skate- rulleskøjte og cykeldemonstration der stopper trafikken.
Faner
Mange grupper har en fane. En fane er en god ting, for så ved man altid hvor ens venner er til store demonstrationer. Aftal "vi mødes under fanen". Det er også en god måde at markere, at ens egen gruppe støtter denne aktivitet. Historisk har fanen altid været vigtig for socialister, ja sågar socialdemokraterne har stadig røde faner, når de en sjælden gang går på gaden. Den røde farve er typisk for socialister og kommunister, den rød-sorte er anarko-syndikalisternes farve og de helt sorte faner bruges mest af anarkister. En fane kan købes, og er meget dyr. Den kan også selv syes, og males, med et logo. Skriv endelig hvem fanen tilhører. Det er en god idé at anskaffe sig en bærerem, fordi en fane er lidt klodset at gå med i længden.
Aktioner Aktioner er mange forskellige ting, lige fra bannerdrops til løbeseddeluddeling og over til husbesættelser. Gadeteater En anderledes, farverig måde at gøre sig synlig i gadebilledet på, er ved at lave gadeteater. En vigtig forudsætning for gadeteater er, at det er originalt og tjekket. Gadeteater bliver ikke godt, når man blot klæder sig ud og råber på byens torv. Der skal ofte mere til. Der bør derfor være en letfattelig pointe eller symbolik. Humor er også en vigtig ting. - Det kan f.eks. være en flok mennesker der er klædt ud som politibetjente der slæber en politisk fange (evt. Mumia Abu Jamal) i den elektriske stol imens den politiske fange råber og skriger "jeg er uskyldigt dømt - jeg er politisk fange" og et par stykker deler løbesedler ud om den pågældende sag. Trafik-picnic Er der en gade i din by som du mener burde være bilfri kan du og et par kammerater lave en picnic kurv med hvad der dertil hører af mad og drikke, sætte jer i en P-bås og så bare nyde jeres "frokost i det grønne"..! Det er meget smart at betale for at "parkere", da det gør det mere legalt, selvom man nok bliver smidt væk alligevel. Som ekstra krydderi kan I udsende en pressemeddelelse og medbringe et par løbesedler. Bo på Rådhuspladsen En aktion som den nystartede SUF-Århus afdeling benyttede sig af i protest mod at Århus kommune byggede en masse prestigebyggeri i stedet for ungdomsboliger. De fik en polititilladelse og slog telte op på Rådhuspladsen hvor de boede i en uge. I den kommende ude fik de bl.a.. besøg af børnehave som kunne komme og male på store stykker papir, interesserede forbipasserende som fik en kop kaffe, og ikke mindst pressen. Der er mange flere måder at demonstrere og aktionere på, generelt kan det blot siges, at det er vigtigt at sørge for at budskab og udtryk hænger sammen , hvis denne skal være en succes. Graffiti
Der er indenfor den politiske graffiti tre måder som er mest brugt; 1) det lidt kiksede som bliver malet hurtigt i fri hånd med en almindelig, stor håndskrift 2) Store, lækre pieces som pynter i gadebilledet og desuden har et budskab 3) Skabelongraffiti Pkt. 1 & 2, løshånd: Begrebet graffiti er vidtrækkende. Det dækker alt lige fra tilfældige tags på vægge og døre til smukke vægmalerier på grå gavle. Før man overhovedet begiver sig ud i graffitiens farverige verden, skal man huske på, at folk ofte reagerer på, hvordan det ser ud snarere end hvad der står. Derfor kan det godt betale sig at lave sin graffiti smuk. Hvis man gør det er der større chance for, at folk vil synes om det og ikke bare blive sure og skride. Og hvis de kigger på det længere end blot at passere det med en banden, så vil de nok også læse budskabet..! Husk altid at være varsom med, hvor du maler. Det er ikke smart at vælge Fru. Hansens nymalede væg for så er dit budskab på forhånd dødsdømt. Det bedste er at male på grå betonmure eller byggeplanker udenom byggepladser. Her vil lidt forskønnelse også have større chance for at blive hængende. Brug korte slogans, som f.eks. "No nazis!" eller "BZ!" Når du køber spraymaling, kan det godt betale sig ikke at købe den billigste, fordi de ofte sprøjter dårligt og upræcist. Køb hellere en dyr og prøv dig frem. Pkt. 3, skabelongraffiti: En anden måde at få lavet en god graffiti på, er ved at skære en skabelon. Den kan laves af tykt pap fx. pizzabakker, papkasser, papreklamer i busser og tog eller ideelt set udskæres i en tynd metalplade (en glimrende idé til dig der går på teknisk skole og skal lave en lille metal-opgave, som også kan bruges udenfor skoletid....). En måde at lave en god skabelon på er ved at lave layoutet på computer og print den ud på et plasticchartek. Det er stivere og kan nemt bruges. På computeren er det også nemmere at lave en fed illustration. Hold skabelonen tæt til muren og sprøjt forsigtigt og ikke for længe, så skriften løber sammen. Bruger du pap, kan bogstaver og illustrationer skæres ud med en hobbykniv. Start med de nemme, ukomplicerede slogans, og lav dem så bedre og mere detaljerede efterhånden, som du bliver bedre til det. En skabelon kan også bruges til at sprøjte T-shirts med. Sørg for at have T-shirten i spænd. Brug ikke den samme skabelon til din hvide T-shirt som du natten før har sprayet over hele byen. Og så skal det oplyses, at der vanker en bøde og evt. krav om renovering, hvis du bliver taget på fersk gerning af politiet, når du sprayer.
Bannermaling Et banner kan bruges til mange ting, og det er vigtigt at det ser lidt pænt ud. Det gør, at folk gider (og kan...) læse hvad der står på det. Man kan lave et banner på mange måder 1) Den hurtige 2) Den normale 3) Den tjeckede 1) Den mest enkle er ved at købe en lagen og en kande for derefter med løse hånd at skrive på det. Denne løsning er ikke så god, fordi at det har sine risici ikke at tegne det op først og generelt er spray ikke så fedt til bannere. 2) Teksten tegnes op med blyant eller kridt. Det er en god ide at have en form for måleredskab før man begynder på det. Herefter maler du. Køb noget god solid maling - det koster ikke alverden. Når du maler et banner er det vigtigt at sørge for et underlag. Aviser er gode, men husk det hænger fast i banneret når det tørrer. Du kan evt. hænge banneret til tørre. Et plastikunderlag af sorte affaldssække eller lign. er bedre. 3) Den mest tjekkede måde at lave bannere på, er ved at bruge overhead projektor. Her laver du illustrationen til banneret i forvejen på computer, printer motivet ud på gennemsigtigt plastark. Herefter projekteres motivet op på en væk, hvor der hænger et banner. Så skal du bare gå hen til banneret, og tegne motivet af på banneret. Har du et banner på stænger med til en demonstration, så husk at der skal lufthuller. En banner uden lufthuller virker som en sejl. Lav runde huller, og sy evt. kanten, så hele banneret ikke flosser op, når vinden tager fat. Mht. materialer er de gode at købe i genbrugsforretninger, hvis du synes det bliver lidt dyrt. Her er duge og lagener udmærkede emner. Skal du lave noget stort, f.eks. på størrelse med en gavl er glasvæv et godt og ikke alt for dyrt materiale (købes i byggemarkeder)
Bannerdrops
Bannerdrops bruges på letsynlige steder, hvor et banner kan hænge ned. Det kan være Runde Tårn, en skorsten, en vens lejlighed eller en bro over en trafikeret vej. Jo kortere og letfattelig teksten er, desto større mulighed er der for at de forbipasserende får læst teksten i farten. Sørg for at banneret sidder godt fast, da det kan forårsage en del ravage, hvis det falder ned, f.eks. over en bil. Sørg også for at banneret ikke blafrer op. Det kan evt. modvirkes, hvis der er en pind el.lign. med tyngde i. Specielt for bannerdrops, der hænger lodret på f.eks. en skorsten er dette vigtigt.
Civil ulydighed
Der er mange forskellige slags blokader, og det der fokuseres på her hører under genren "civil ulydighed" som er mere og mere brugt rundt omkring i Europa, men også i Danmark. Grundpillerne i civil ulydighed er: - Civilismen, dvs. at det er ganske almindelige mennesker, civile, som laver dette sammen. At det kaldes civilt er også et udtryk for det ikke er det modsatte; militant, hvorfor den slags ikke er voldeligt. - Ulydigheden. Handlingen er ulydig på den ene eller anden vis. Som oftest vil dette sige, at den er ulovlig på den ene eller anden måde. Dog kan det også blot være en meget provokerende handling som derfor bliver anset som værende ulydig. - Åbenheden er meget vigtig for denne form for ulydighed. Det er altså ikke noget med at løbe rundt om natten og lave hemmelige ting, tværtimod benytter mange f.eks. medierne til at komme ud med deres budskaber. Dette skaber en åbenhed og giver omverdenen budskabet: "det her vil vi, og vi vil gerne forklare jer hvorfor. Nu skal I bare høre...." - Ikke-volden. I ordet "civil" lægger mange også , at det er noget der som udgangspunkt ikke er voldeligt. Det er altså ikke civil ulydighed at skrive en pressemeddelelse om, at man vil ud og tæske nazister, så er det militant ulydighed. eksempler på ulydighed: En faglig blokade, hvor skruebrækkere skal forhindres adgang. En anden slags blokade var blokader mod byggeriet af Øresundsbroen. Her satte aktivisterne sig på deres flade røv, og nægtede at flytte sig før politiet bar dem væk. Der var således ikke tale om en voldelig aktion, men en pacifistisk aktion, som ofte kunne forhindre arbejde 3-4 timer. Globale Rødder har også i mange aktioner vist eksempler på civil ulydighed bl.a.. i forbindelse med EU-topmødet 2002. - www.ulydighed.dk En gruppe som lige siden starten har benyttet sig af civil ulydighed og været konsekvent mht. denne aktionsform er Jyder Mod Overflødige Motorvej som i næsten 1 år bosatte sig i et træ ved et motorvejsbyggeri for at stoppe det. Det var i forbindelse med opførelsen af Århus-Herningmotorvejen. Tjeck evt.: www.jmom.dk
Hvem er politiet?
Politiet består af flere forgreninger: – De almindelige betjente er dem, der færdes på gaden. – ”Kamptropperne“ er betjente med skjold og vesir. De kan godt være ubehagelige, når de splitter en demonstration og en blokade. Derfor går man til tider i ”kæder“ i demonstrationen. Dvs. at man tager hinanden godt under armen, så man ikke kan rives så nemt fra hinanden. – Kriminalpolitiet efterforsker kriminalitet. Det være sig mord, indbrud eller anden grovere kriminalitet. Ofte er det kriminalbetjente der skriver din rapport, når du er blevet anholdt. – Færdselspolitiet er harmløse og dirigerer færdslen. – Politiets Efterretningstjeneste (PET) er omgæret af hemmelighed. Deres arbejde består i at registrere ”samfundsnedbrydelige“ elementer, som de primært finder på venstrefløjen. I slutningen af ´90’erne, herunder i programmet Fak2´erenpå TV-2, kom det frem, at de har registreret for meget meget, hvilket venstrefløjen altid har påstået (vidst). PET samarbejder med Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), hvis arbejde primært består i at udføre hemmeligt arbejde i forsvarsregi, herunder spionage. PET griber meget sjældent ind, også selvom de kender til ulovligheder. Det er ofte først når det omfatter "nationens sikkerhed" at de reagerer. PET betegnes ofte som " en stat i staten" pga. sin lukkethed. – SSP-arbejdet er et samarbejde mellem skole, socialvæsen og politi. Målet lyder meget pænt; at nedbringe kriminaliteten, men i dette samarbejde overtrædes børn og unges rettigheder. Fortrolige oplysninger givet fra et barn til en pædagog/lærer kan pludselig havne hos politiet. Derfor kaldes SSP-arbejdet også ”Skolen Sladrer til Politiet“. – Bagmandspolitiet efterforsker økonomisk kriminalitet. Det drejer sig f.eks. om selskabstømning.
Sikkerhed - hvordan undgås politiet?
Laver du en politisk, lovlig forening har hverken politi eller det yderste højre ret til at blande sig i vores arbejde. Men der kan blive brug for nogle forhåndsregler.
– Lav aldrig ulovlige (heftige/militante) aktioner i jeres forenings navn. Det er for let at finde ud af for politiet og kan medføre nogle ubehagelige domme. Tænk Jer derfor godt om før der handles! – Tal aldrig i telefon om hemmeligheder. Ikke fordi alle telefoner nødvendigvis aflyttes, men for at være på den helt sikre side. – Pas på hvor du efterlader mødepapirer o. lign. Selv de mest gnidrede papirer kan af pressen og politi blive brugt som ”bevismateriale“ mod dig.
Sikkerhed - den yderste højrefløj
Det er ikke kun overfor politiet, der er god grund til at være på vagt. Overfald m.m. fra den yderste højrefløj er der også god grund til at holde sig orienteret i forhold til af den simple grund at der findes en række total-psykopater dér. Husk et af højrefløjens mål er at skræmme os væk fra gadebilledet og den offentlige debat. Derfor skal vi nøje overveje, hvornår vi gemmer os så meget væk i hemmelighedskræmmeri, at højrefløjens mål faktisk nås. Det er vigtigt at vi ikke bare overlader gaden og den offentlige debat til dem. Derfor skal vi ikke gemme os helt væk, men arbejde på at vi bliver så mange, at det ikke er nødvendigt at gemme sig for højrefløjens chikane. Der er dog enkelte ting, der bør gøres/overvejes:
– Udlevér aldrig navne og telefonnummer på med-aktivister til folk du ikke kender godt. Den bedste idé er at få deres navn og nr.(spørgerens) og ring derefter dem op, som de spørger efter og lav kontakten på den måde. Således undgås det at udlevere navne. – Vær omhyggelig med medlemslister og lad dem for guds skyld ikke ligge og flyde. – Gør ikke helt nye medlemmer til hovedansvarlige. Det er meget godt at man er med et stykke tid, før man får ansvar for økonomi og kartotek i en gruppe. Man skal dog samtidig passe på ikke at ville inddrage nye. Det er en balancegang. Højrefløjsfolk har før infiltreret organisationer, hvor fortrolige oplysninger er blevet videregivet. – Når der sættes plakater op i udsatte kvarterer, hvor højrefløjen står stærkt (= steder hvor de gerne giver dig bøllebank), skal man ikke gøre det alene. Gå gerne nogle stykker og tjeck kvarteret ud i forvejen, så du ikke farer vild. Undgå at stå alene, hvis I skal skynde jer væk. Dette er primært relevant i større byer. – Hvis du føler dig truet kan du 1) Få hemmeligt telefonnummer 2) Hemmelig folkeregisteradresse 3) Hemmelig postadresse via postvæsenet.
Dine rettigheder
Maskeringsforbudet
Det er ulovligt at maskere sig ved demonstrationer i Danmark. Loven er formuleret sådan, at du kan blive anholdt for ”forsøg på overtrædelse af maskeringsforbudet”. Det betyder i princippet, at politiet kan anholde dig for at have et tørklæde i tasken. Hvis politiet ”vurderer” at du er på vej til en demonstration og du er maskeret eller vil forsøge at bryde det forbud kan du ligeledes blive anholdt. I skrivende stund er endnu ingen blevet anholdt for at ”forsøge” på at overtræde forbudet.
Hvis politiet stopper dig
Har du kun pligt til at oplyse navn og fødselsdato (ikke de sidste 4 cifre i dit cpr-nr.) og folkeregisteradresse. – No more!
Kropsvisitation
Politiet må kun kropsvisitere dig hvis du er anholdt. Deres måde at gøre det på er at sigte dig for ulovlig våbenbesiddelse. Hvis/når de ikke finder noget på dig frafalder sigtelsen med det samme igen. I princippet er det en ulovlig anholdelse, men en dommer vil altid vurdere at politiets ”mistanke” om våbenbesiddelse var velbegrundet. Ergo er muligheden for erstatning nærmest lig nul. Kvinder bør altid insistere på, at få en kvindelig betjent til at kropsvisitere sig. Dette kan politiet dog nægte, hvis de ikke lige mener ”at det er muligt” at tilkalde en kvindelig kollega.
Ved anholdelse
Når/hvis du bliver anholdt, er det fordi politiet mener de kan bevise, at du har overtrådt loven. Det er i hvert fald hvad de siger. Så er det dem, der skal bevise, at du har overtrådt lovene. Derfor er der ingen grund til at indrømme noget for nemt. De skal bevise det!
Du har stadig kun pligt til oplyse navn, fødselsdato og folkeregisteradresse. Du har ret til at få din sigtelse oplyst. Når du bliver anholdt har du ret til et telefonopkald, hvilket politiet ofte vil forsøge at nægte dig, eller tilbyde at foretage opringningen for dig. Du har ret til lægehjælp hvis du er kommet til skade eller har brug for medicin. Når du bliver afhørt skal du sige, at du ikke ønsker at udtale dig. Du er heller ikke forpligtet til at tage stilling til anholdelsen. Husk på, at det politiet er interesserede i er, at samle beviser imod dig, og måske endda dine venner. Du er ikke forpligtet på at skrive under på noget som helst, hverken udtalelser af den ene eller anden art, eller at du har fået dine ting tilbage ude ved skranken når du går igen.
Er du under 18 år vil politiet kontakte dine forældre, og under politiforhøret vil der ofte være en person fra de sociale myndigheder til stede. Denne person er ikke din ven! Vedkommende vil prøve at få dig til at svare på politiets spørgsmål. Lad være. Er du under 15 må de slet ikke spærre dig inde, men gør det dog ofte alligevel. Efter 24 timer skal du stilles for en dommer, dette kaldes grundlovsforhør. Dommeren kan enten forlænge anholdelsen i 3x24 timer, sætte dig fri eller varetægtsfængsle dig.
Advokater
Det er altid smart at kende navnet på en eller to gode advokater. Befinder du dig et nyt sted er det godt at forhøre dig blandt de lokale om du kender nogen. Du har ret til at have en advokat tilstede under politiforhøret, men så længe du ikke udtaler dig får du ikke brug for en. Regner du med at komme i grundlovsforhør, bør du informere politiet om hvilken advokat du vil have og insistere på, at dette bliver tilføjet politirapporten. Måske gør det ikke den store forskel til grundlovsforhøret at du har valgt din egen advokat, fordi dommeren næsten altid giver politianklageren medhold. Men til de følgende retsmøder er det meget vigtigt at du har en advokat som du stoler på kan føre din sag ordentligt.
Varetægtsfængsling
Hvis du bliver dømt til at forblive i varetægt, vil du normalt blive fængslet mellem én og fire uger ad gangen. Herefter vil du igen blive stillet for en dommer, som så skal afgøre om varetægtsfængslingen skal forlænges. Som varetægtsfængslet vil du have meget begrænset mulighed for kontakt til omverdenen, besøg vil være sjældne, eller ikke eksisterende og politiet vil læse din post (både ind- og udgående) doe at se om de står noget som at inkriminere dig yderligere. Når du er varetægtsfængslet er det meget vigtigt, at du ikke mister håbet, husk at der er venner udenfor som arbejder på din løsladelse. Systemet bruger isolation og uvished til at knække dig. Så prøv at forblive stærk og fokuseret, selvom det er svært.
Nu har du fået nogle gode idéer til, hvad der kan laves. Formålet med denne håndbog for uorganiserede rebeller er at du/I skal have lidt inspiration, hvis du/I vil starte en gruppe eller har brug for lidt aktivistisk hjælp.
Vesntefløjs floskelarium
A Anarkisme: (gr. An = ingen/intet Archos = styre) Revolutionær strømning, der bygger på at staten skal nedlægges. Anti-autoritær ideologi, der bekæmper staten og hierarkiske strukturer. Mener ikke, at staten kan bruges som et redskab til samfundsomvæltning. Anarkister organiserer sig oftest decentralt og uhierarkisk da de ikke mener at nogen bør være hævet over andre. Anarkist: Tilhænger af den anarkistiske ideologi. Anarko-syndikalisme: Anarkisme, der mener at det er arbejdernes organisationer, der står centralt i den revolutionære kamp (se syndikalisme). Modsat opfattelsen om et revolutionært avantgarde-parti. Arbejderbevægelsen: Opstod i midten af 1800-tallet, da industrialiseringen begyndte. De første arbejdere organiserede sig i fagforeninger, og senere i socialdemokratiske partier (1880´erne). I kølvandet på 1. verdenskrig deles arbejderbevægelsen mellem revolutionære (anarkister og kommunister) og reformister (socialdemokrater). I dag dækker begrebet de forskellige fagforeninger, partier, oplysningsforbund og blade/aviser, der tager udgangspunkt i arbejderbefolkningen. Amin, Samir: Egyptisk marxist, såkaldt afhængighedsteoretiker, der efter 2. verdenskrig analyserede imperialismens udvikling. Ophavsmand til center-periferi teorien. AFA, Anti-Fascistisk Aktion: Autonom gruppe primært i København, hvis hovedaktivitet er kampen mod racisme, fascisme og fremmedhad, men begrænser sig ikke til de emner. Holder til i Kafa-X i Korsgade på Nørrebro. Har eksisteret siden 1991/92.
B Bakunin: En af anarkismens grundlæggere i 1800-tallet. Aktiv i Pariserkommunen, og uenig med Karl Marx i arbejdet i 1. Internationale. Bourgeoisi eller borgerskabet. Også kaldet burgøjsere. Overklassen som ejer fabrikkerne, tjener profitten og forvalter overskuddet, som arbejderne har skabt. Ellers arbejder de ikke (groft sagt), for det har de andre til. Et eksempel er Mærsk-Mckinney Møller. Bolsjevikker: Flertallet i det revolutionære socialdemokrati i Rusland. Betyder flertal og hentyder til flertallet på kongressen 1904. Mindretallet kaldtes mensjevikker. Lenin tilhørte bolsjevikkerne. Erklærede sig senere også for kommunister. Bureaukrat: Skældsord. Bureaukrater kendes fra partiapparatet i de tidligere ”kommunistpartier“ i Østeuropa eller fra den danske fagbevægelse. De lever af at ha´ skabt et stort og uigennemskueligt stats- og papirapparat. Blekinge-gadegruppen: Lille gruppe på venstrefløjen kendt for røverier, hvor overskuddet gik til Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP). De mente, at den danske arbejderklasse nød godt af det imperialistiske system og følgelig deraf ikke havde en objektiv interesse i at kæmpe for socialismen. Af den grund mente gruppen at den socialistiske omvæltning måtte starte i den 3. verden. Gruppen er en udspringer af Kommunistisk Arbejdskreds/Manifest inspireret af teoretikeren Gottfred Appel.
C Centrisme: Socialistisk strømning der vakler mellem revolutionære og reformistiske standpunkter. Ofte brugt som skældsord på venstrefløjen af dem, som opfatter sig som rigtige revolutionære. Che Guevara, Ernesto: Argentinsk læge og revolutionær marxist, som i 1950´erne mødte Fidel Castro i Mexico. Sammen dannede de i Cuba en guerilla, som i 1959 sejrede og smed yankee’erne hjem. Che fortsatte med guerilla-kampe i bl.a.. Centralafrika indtil han blev dræbt i 1967 i Bolivia. Hans liv og teorier har inspireret mange andre guerillaorganisationer i den 3. verden. (se også guerilla).
D DSU: Danmark Socialdemokratiske Ungdom. Dannet i starten af 1900-tallet. Ungdomsorganisation til Socialdemokraterne. Har mange penge og få aktivister. DUI-Leg og Virke: Socialdemokratisk pioner (spejderagtig) organisation. DKU: Danmark Kommunistiske Ungdom. Dannet i 1920 efter Socialistisk Ungdomsforbunds (SUF) brud med Socialdemokratiet, og nedlagt i maj 1990, hvorefter DKU´erne er gået i alle retninger. Nogle er blevet medlemmer af Rebel, andre har startet egne virksomheder som f.eks. De Grønne Bude i København. DKP: Danmark Kommunistiske Parti. Dannet 1918/19. Revolutionært parti, der dog hurtigt fulgte Sovjetunionen og det senere DDR i tykt og tyndt. Var et stort parti i 1950´erne, 60´erne, 70´erne og 80´erne indtil Murens fald. DKP-ML: Danmark Kommunistiske Parti - Marxister, Leninister. Dannet 1978. Støttede det ”socialistiske“ Albanien og dets leder (diktator) Enver Hoxha indtil den såkaldte ”kontrarevolution“ i 1991. De ideologiske rødder findes efter eget udsagn hos Marx, Engels, Lenin og Stalin. Udgiver Dagbladet Arbejderen, og tog i 1992/93 initiativet til dannelsen af Rød Ungdom. Man plejer at definere DKP-ML som ”stalinister“. Demokratisk Centralisme: Mange marxisters, bl.a.. Lenins, foretrukne måde at organisere sig på. Først tages der en demokratisk debat og beslutning, herefter centraliseres holdningen og føres ud i livet af alle medlemmer i fællesskab. Demokrati: (Demos = Folk Kratos = Styre) Demokrati betyder folkestyre. Der findes borgerligt demokrati (kapitalisme), hvor der er et parlament, og socialistisk demokrati I det borgerlige demokrati styres økonomien ikke demokratisk og man vælger i høj grad såkaldte repræsentanter. I et socialistisk demokrati styres også økonomien demokratisk, og folk deltager aktivt i demokratiet hver dag. Diktatur: er den totale mangel på demokrati f.eks. i Chile under Pinochet eller Burma i dag. Diktaturer er ofte kapitalistiske, men også såkaldte socialistiske lande har været diktaturer DGS: Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Den mest progressive gymnasieorganisation i Danmark. Kontakt: www.dgs-net.dk Dogmatisme: Filosofi opbygget på læresætninger. En dogmatiker er en person der lærer sætninger udenad, uden at de nødvendigvis har noget med virkeligheden at gøre. DEO: Danmark Elevorganisation (for folkeskoleelever). Startede i midtfirserne som en socialdemokratisk udspaltning af LOE.
E Ekstremisme: Ord der i forskellige sammenhænge benyttes negativt. Pressen og de borgerlige politikere kalder os ”ekstremister“. Bruges ellers om de yderste fløje (højre og venstre), der fornægter parlamentarisk arbejde og som bruger terroristiske metoder. Begrebet er noget intetsigende. F.eks. betegnes det ikke som ekstremisme, når højrefløjspolitikere vil smide somaliere ud med faldskærm, mens almindelige blokadevagter fra SiD kaldes ekstremister. Engels, Friedrich: Marx´ gode ven og ideologiske bon-kammerat. Levede lidt længere, men fik skrevet lidt mindre end Marx. Fremhæves som en af den moderne socialismes grundlæggere. Enhedslisten: Dannet i 1989 af partierne VS, SAP og senere DKP. I 1991 tilsluttede KAP sig. I dag har partierne ingen særstatus. Det største danske venstrefløjsparti til venstre for SF. Entrisme: Strategi, hvor revolutionære går ind i reformistiske organisationer f.eks. socialdemokratiet for at vinde flertal eller rive et stort mindretal med sig. Har været anvendt af en række trotskister.
F Fagforening: Afdeling hvor arbejdere organiseres lokalt eller efter branche f.eks. Murerarbejdsmændene. Lokalt findes der tit progressive folk. Fagforbund: Forbund der samler lokalafdelinger af forskellige fagforeninger på landsplan, f.eks. SiD. Forbundene domineres i høj grad af velnærede socialdemokrater (pampere). FOA: Forbundet af Offentligt Ansatte. De offentligt ansattes organisation. Socialdemokratisk ledelse. Fascisme: Den klassiske fascisme er en formation af kapitalismen. Her afskaffes det parlamentariske demokrati, mens den private ejendomsret bevares. Fagforeninger/venstrefløjens organisationer forbydes, og der skabes en stærk stat med en stærk leder. Fascismen bygger på opfattelsen af, at der ikke er modsætninger mellem klasserne, modsat den socialistiske opfattelse. De ideologiske forbilleder er bl.a. Hitler, Mussolini, men kendes også fra diktaturer fra den 3. Verden f.eks. Marcos på Filippinerne. Feudalisme: Samfund, hvor jorden ofte ejes af herremænd (godsejere), men hvor værdierne skabes af bønder. Bønderne ejer enten små jordlodder eller er daglejere. De modtager ikke udbyttet af deres arbejde, som tilfalder godsejerne, kongen og i visse tilfælde kirken (tiende-skat). Faglig Ungdom: Faglig ungdomsorganisation, hvor alle unge arbejdere og lærlinge i en by mødes på tværs af fag. Faglig Ungdom var en torn i øjet på den etablerede socialdemokratiske fagbevægelse. Faglig Ungdom blev nedlagt i starten af 1990´erne og havde eksisteret siden 1930´erne. Læs også bogen _Vi vil ikke nøjes med ord...“ Fremad: Kampråb fra den spæde arbejderbevægelses dage. Blev senere navnet på aviser; Vorwärts i Tyskland, forlag i Danmark og Rebels gamle blad - AVANTi! - betyder fremad. Fælles Kurs: venstre-populistisk parti med småracistiske undertoner med Preben Møller Hansen i spidsen. Udsprang af de faglige Fælles Kurs-klubber i starten af 80´erne. Var i Folketinget i 1987-88. Er i dag næsten ingenting, har dog enkelte støtter blandt pensionister. Støttes af DKP-ML til valget. Er bandlyst af resten af venstrefløjen pga. deres mere eller mindre åbenlyse flirt med racistiske holdninger. Gik sågar i alliance med Mogens Glistrup ved valget i 1990. Feminisme: Kampen for kønnenes ligestilling og –ret. Den klassiske socialistiske feminisme mente (mener stadig), at en socialistisk omvæltning er nødvendig for at sikre ligestilling og frigørelse for kvinden jfr. sloganet ”Ingen kvindekamp uden klassekamp, ingen klassekamp uden kvindekamp“. Rødstrømpebevægelsen var feministisk. Blandt første feminister var blandt andre russeren Allexandra Kollentaj og tyskeren Clara Zetkin. Radikal-feminismen tager i højere grad udgangspunkt i modsætningen mellem mand og kvinde end i klassemodsætningerne (f.eks. gruppen Vagina Dentata). Feminismen har kritiseret venstrefløjen for at være mandsdomineret og bærere af den patriarkalske arv. Fraktion: Mindretal indenfor en organisation, som er uenige med hovedlinjen. De vælger dog at blive indenfor organisationen i håb om at forandre den. Arbejder ofte udfra et specielt grundlag., f.eks. revolutionære der arbejder i den socialdemokratiskdomineret fagbevægelse.
G GLO: Gymnasieelevernes LandsOrganisation; Den borgerlige gymnasieorganisation, et splittelsesforsøg fra Venstre´s Ungdom m.fl. ¨ Globale Rødder - GR: Aktivistisk gruppe/netværk (i skrivende stund måske snart organisation) som tager udgangspunkt i den civilie ulydighed. Læs mere på www.ulydighed.dk Goldmann, Emma: Russisk-amerikansk anarkist, som efter den russiske revolution i 1917 kom i opposition til både Lenin, Trotskij og det senere stalinistiske statsapparat. Har skrevet en biografi, som det anbefales at læse, hvis man ønsker indblik i den tidlige amerikanske fagbevægelse og den anarkistiske kritik af den russiske revolution. Gramsci, Antonio: Leder af det italienske kommunistparti. Døde efter ophold i Mussolinis fangekældre. Teoretiker med vigtige teorier om magt/modmagt, der inspirerer mange. Guerilla: Betyder ”den lille krig“ - undergrundshær. Princippet i guerillakrig er at angribe, når man er stærke nok til at vinde og trække sig tilbage, når man er for svag. Traditionelt har guerillakrig været ført i feudale samfund i den 3. verden, hvor en alliance med bønderne altid har været et centralt spørgsmål. Både Mao og Che Guevara har skrevet en del om guerillakrigsførelse. I 1960´erne opstod by-guerillaen i lande som Uruguay og Brasilien, hvilket uden held blev forsøgt overført i 1970´erne til Tyskland (RAF) og Italien (Brigade Rosse). I dag er bekæmpelsen af guerillaen meget avanceret, bl.a.. har USA udviklet en række bekæmpelsesmetoder. Enkelte lande i Europa har i dag guerillaer, der kæmper for national selvstændighed bl.a.. ETA i Baskerlandet og IRA i Nordirland. Andre store guerillabevægelser i verden er PKK i Kurdistan, FARC/ELN i Colombia og EZLN (Zapatisterne) i Chiapas (Mexico).
H Homofobi: Had/angst for bøsser og lesbiske. HK, Handel og Kontor: Det største danske fagforbund med over 330.000 medlemmer. Organiserer alle i handels og kontorsektoren.
I Individualisme: Det modsatte af kollektivisme. Opfattelse der tager sit udgangspunkt i ens egen situation. Opfattelsen af individet og dets rolle er ofte forskelligt hos marxister og anarkister. Internationale: En socialistisk kampsang fra 1871. Også navnet på en international organisation/sammenslutning, hvor socialister fra forskellige lande har organiseret sig på tværs af grænserne. Det danske socialdemokrati var ved sin begyndelse med i 1. Internationale, som senere blev splittet pga. intern stridighed mellem Marx og Bakunin, 2. Internationale led sit nederlag ved 1. Verdenskrig, hvor den daværende højrefløj i en række europæiske socialdemokratier støttede den imperialistiske krig. Før 1. verdenskrig var kampen mod militarismen en central del af 1. Internationales arbejde. 3. Internationale (senere Komintern, også kaldet Kommunistisk Internationale) blev dannet ved 1. Verdenskrigs slutning, og bestod primært af revolutionære kommunistiske partier i Europa. I løbet af 1920´erne blev Komintern i stigende grad styret fra Moskva. Som reaktion på det stalinistiske bureaukrati og en række politiske uenigheder med de daværende kommunistpartier dannede Trotskij m.fl. i 1938 4. Internationale (trotskisterne), som eksisterer i dag. SAP er den danske sektion af 4. Internationale. For mere info tjeck: www.leksikon.org hvor der er gode og overskuelige forklaringer på de forskellige internationaler. Imperialisme: Imperialismen udvikles, når kapitalen i et land får kontrol over andre landes produktionsliv og udbreder den kapitalistiske produktionsmåde. Imperialismen kan siges at være kapitalismenn som et internationalt system. Imperialisme anvendes også i en bredere forstand om alle de former for ekspansion, som en nationalstat foretager ud over egne grænser med den hensigt at opnå politisk, militær, og/eller økonomisk kontrol over området. – Når det gælder sig politisk og religiøs imperialisme kaldes det kulturimperialisme.
Internationalt Forum, IF: Anti-imperialistisk solidaritetsorganisation. Har eksisteret siden 1970 og har primært arbejdet med befrielses- og folkelige bevægelser i den 3. verden. Bor i Solidaritetshuset, og udgiver tidsskriftet GAIA. IF har både lokal- og landegrupper. Internationale Socialister: Dannet i 1983-84 af trotskistiske udbrydere af VS. Er idag små, udgiver et tidsskrift. Har ry for at være sekteriske og illoyale i samarbejde, men politisk er de klare anti-stalinister.
J Junibevægelsen: Splittede ud af Folkebevægelsen mod Unionen i starten af 1990´erne. Ønsker at ”ændre unionen indefra“.
K Kommunisme: Autoritær socialistisk idelologi som tror på, at efter overgangsfasen proletariatets diktatur (kommende efter revo) ikke eksisterer klasser, og hvor staten derfor er ophørt med at eksistere. Det endelige mål for mange socialister/marxister. Kommunist: Tilhænger af kommunismen. KAP: Kommunistisk Arbejder Parti, nu nedlagt maoistisk parti, hvis medlemmer er med i Enhedslisten. Kropotkin: En af anarkismens ideologiske frontfigurer. Var stærkt kritisk overfor bolsjevikkerne under og efter den russiske revolution i 1917, men støttede dog en revolution. Kollantaj, Allexandra: Russisk revolutionær bolsjevik, der efter revolutionen kom i opposition til stalinisterne. Kontrarevolution: Ofte når det er lykkedes venstrefløjen at sætte borgerskabet af pinden, iværksætter borgerskabet - ofte med international hjælp - en kontrarevolution. I 1917 hjalp England, Frankrig og USA (de hvide hære) i kampen mod den nyetablerede russiske stat. I 1973 hjalp CIA med et kup mod den demokratisk valgte socialist Salvador Allende, der skabte et 20 års langt diktatur under Pinochet. KAD, Kvindeligt Arbejder Forbund. Socialdemokratisk domineret fagforbund af ufaglærte kvinder. Klasse: En klasse bestemmes ifølge den traditionelle marxisme udfra hvad den laver i samfundet. Arbejder du på en fabrik tilhører du arbejderklassen, ejer du fabrikker tilhører du borgerskabet, og er du universitetslektor er du mellemlag. Andre ny-marxister har udvidet begrebet, så klassetilhørsforholdet ikke kun bestemmes af din profession. At undersøge hvilke klasser, der har interesse i at lave samfundet om, hvem der tilhører hvilke klasser, og praktisk kendskab fra dagligdagen til de forskellige klassers handlinger kaldes klasseanalyse. Klassekamp: Den evige modsætning mellem klasserne (arbejderklasse> <borgerskab) som iflg. Marxistisk analyse er drivkraften i samfundet. Det politiske landskab bestemmes således af den aktuelle situation i klassekampen. En borgerlig offensiv i klassekampen kan f.eks. føre til at der gives mere til de rige og tages fra de fattige. Modsat kan en offensiv fra arbejderklassen og dens allierede medføre, at staten bruger flere penge på sygehuse eller at arbejdstiden sættes ned. Kapitalisme: Samfund, hvor fabrikker og maskiner er i privateje. Ejeren er kapitalisten. Samfundets værdier skabes af arbejderne på fabrikkerne. Arbejdernes løn svarer ikke til værdien af deres arbejde. Overskuddet (også kaldet merværdien) får kapitalisten uden at lave noget. Kapitalismen brød for alvor igennem i slutningen af 1800-tallet, og er i dag den dominerende samfundsstruktur i verden. Kronstadt: Ø udenfor Skt. Peterborg i Rusland, hvor matroserne i 1921 gjorde oprør. De krævede, at rådsdemokratiet skulle fungere som det var blevet lovet i 1917. De blev dog mødt af den sovjetiske hær under ledelse af Trotskij. Flere blev dræbt, og Trotskij erkendte senere at der var begået en fejl. Kronstadt markerer for mange marxister og anarkister tidspunktet, hvor den russiske revolution for alvor røg af sporet. Især for anarkister er mindet om Kronstadt vigtigt, da dette var et af de steder i historien hvor kommunisterne for alvor gik ind og dræbte anarkister, uden egentlig grund hertil. KGB: Sovjets hemmelige politi. Forløberen hed GPU og tidligere igen Tjekaen. Blev kendt for at ”eliminere anderledestænkende“ og være involveret i den Kolde Krig (jvf. amerikanske CIA). Oprindeligt var idéen, at politiet skulle være under demokratisk kontrol, men Tjekaen og senere GPU og KGB udviklede sig hurtigt til at blive den bureaukratiske elites undertrykkelsesapparat.
L Luxemburg, Rosa: Polsk kommunist, der dog tilbragte mest tid i Tyskland. Her udgjorde hun sammen med bl.a.. Karl Liebknecht venstrefløjen i det tyske socialdemokrati. Allerede i 1898 ledte hun an i en diskussion mod reformisterne (bl.a.. Bernstein), og senere havde hun også en del kontroverser med Lenin. Hun var aktiv under den tyske revolution i 1918-19, og blev sammen med Liebknecht dræbt på socialdemokratisk ordre i januar 1919. Hvert år demonstreres der i Tyskland til minde om hende om Liebknecht. Lenin, Vladimir Iljits: Russisk revolutionær bolsjevik. I 1904 ledte han opgøret mod den reformistiske fløj i det russiske socialdemokrati (mensjevikkerne), og han skrev en række væsentlige værker. Væsentlige træk ved Lenin var hans ideer til opbygningen af det revolutionære parti (med demokratisk centralisme), hans kamp mod zar-regimet, hans analyse af den kapitalistiske stat samt hans analyse af imperialismen. Mange mener Lenin gik hårdt til værks, både i ord, men også i metoder mod sine politiske modstandere, og han er derfor stadig omdiskuteret på venstrefløjen. Larsen, Aksel: Grundlæggeren af SF. Før det var han medlem af DKP, og en central person siden 1920´erne. Liebkneckt, Karl: Tysk kommunist og agitator. Blev dræbt sammen med Rosa Luxemburg i 1919. LO, LandsOrganisationen: Her samles en række af de store fagforbund bl.a. SiD, HK og KAD. De største pampere findes i LO. I de senere år er LO’s rolle på retræte bl.a. pga. at karteldannelser på fagforeningsområdet får mere magt. LOE: Elevorganisation, som blev splittet i midtfirserne (se DEO), men som var den gamle ”røde“ organisation for folkeskoleelever. Nedlagt i 1990. LLO: Lærlinge og Ungarbejdernes Landsorganisation: Startet i midt 70´erne og nedlagt i slutningen af 80´erne.
M Marx, Karl: Tysk socialist og samfundsfilosof, kaldes den ”videnskabelige socialismes fader“. Han analyserede kapitalismen, som endnu var noget nyt, mens han levede. Skrev sammen med Engels en række værker, hvor ”det Kommunistiske Manifest“ fra 1848 og ”Kapitalen“ er de vigtigste (i hvert fald de mest berømte). Marx var desuden med til at danne 1. Internationale, hvor han ragede uklar med anarkisterne bl.a. Bakunin. Marx er udgangspunktet for mange socialister (jfr. marxismen) og alt efter forgrening findes der mange fortolkninger af ham. Det skal dog nævnes at han selv var imod at man kaldte sig marxist da han ikke så sig selv som grundlægger af en ideologi, men nærmere som kritiker/filosof. Mao, Tse Tung: Leder af det kinesiske kommunistparti fra tyverne formelt set til midten af tresserne. Maoismen tager udgangspunkt i, at revolutionen skal starte på landet ved at ”indkapsle byerne ved at afskære dem fra landet“. Bønderne udgør derfor centrum for den revolutionære bevægelse. Maos idéer tager udgangspunkt i Kina i første halvdel af det 20´ende århundrede, hvor landet endnu var et feudalt samfund. Mao er kendt for sine militære strategier. Kritikkerne af maoismen og den kinesiske kommunisme hævder, at samfundet i høj grad var dogmatisk/religiøst og styret af staten/partiet oppefra og nedefter og derfor ikke demokratisk opbygget. Nymaoister udgør i dag en vis styrke på verdensplan, bl.a. den terroristiske guerillabevægelse Sendero Luminoso (Lysende Sti) i Peru, som ikke går af vejen for massakrer mod civilbefolkningen. METAL, Dansk: Fagforeningen for de faglærte smede. Typisk de højest lønnede faglærte arbejdere. METALs top har altid med rette haft ry for at bestå af en række pampere. På mange punkter udgør fagforbundet den yderste højrefløj i socialdemokratiet. Lokalt findes der dog, bl.a. i København, en række progressive METAL-afdelinger ligesom medlemmer af METAL effektivt kan lamme samfundet, når de strejker.
N National-socialisme, kort kaldet nazisme: Fascistisk ideologi opstået i 1920´erne i Tyskland med Hitler i spidsen. Kendetegnet ved at være stærkt racistisk (jødefjendsk) og anti-kommunistisk. Nazismen indebærer ligesom fascismen ikke et opgør med kapitalismen, men er nærmere en fase af kapitalismen i en tilspidset krisesituation. Da Hitler kom til magten i 1933 skete det i en alliance med den tyske storkapital (Siemens, Krupps og Höechst). Disse selskaber kom styrket ud af krigen med solide overskud. Nakskov ´31: Refererer til den 1. maj 1931, hvor militær fra Vordingborg Kasserne blev sat ind mod arbejdere i Nakskov. Den eneste arbejderkonflikt i Danmark i 30´erne, hvor militæret blev sat ind.
O Opportunisme: At gøre hvad der er belejligt, og ikke nødvendigvis er det bedste, mest korrekte at gøre. Den nemme og populære løsning. Oligarki: Fåtalsstyre. Ikke-demokratisk styreform, hvor lille elite styrer et land jfr. junta-diktaturet i Grækenland.
P Parlamentarisme: Borgerligt demokrati. Vi får lov at stemme og vælge politikere, men reelt set styres og planlægges samfundet ikke demokratisk. Historisk er der en konflikt blandt revolutionære socialister, om hvorvidt man skal deltage i det parlamentariske system for at bruge det som ”talerstol i fjendens lejr“. Anarkister har altid været modstandere af revolutionæres brug af parlamentariske forsamlinger, mens marxister ofte har brugt denne mulighed som f.eks. Enhedslisten. Pragmatisme: Tænken og handlen for at opnå praktisk nytte og resultater her og nu. Populisme: Leflen for folkestemningen. Typisk populist er Pia Kjærsgaard eller Preben Møller Hansen (Fælles Kurs). Kendetegnende er manglen på en helhedsopfattelse, og en politik der ikke hænger sammen. I stedet køres der på enkeltsagers masseappel. Proletariatets diktatur: Marxistisk begreb, der omhandler en periode umiddelbart efter en revolution, hvor arbejderklassen og den allierede har taget magten. I en sådan situation vil kapitalens diktatur blive afløst af proletariatets diktatur, og de tidligere udbyttere vil for en kort periode blive undertrykt, om nødvendigt med væbnet magt, så de ikke rejser sig til en kontrarevolution. Begrebet har været kritiseret meget af bl.a. anarkister, der påpeger at diktaturet bliver et permanent undertrykkelsesapparat i hænderne på en lille elite og derved ikke åbner op for en demokratiseringsproces af samfundet.
R Rådsdemokrati/rådssocialisme: Fundamentet for struktureringen af et socialistisk samfund. Overalt vælges repræsentanter til råd (arbejder-, soldater-, beboer-, og skoleråd etc.) Valgte repræsentanter hertil kan kaldes tilbage og vælges således ikke for evig tid, men så længe hun/han har opbakning på fabrikken, skolen etc. Ordet ”Sovjet“ betyder råd på russisk, og idéen var da også at lave en union af demokratiske sovjetter, hvilket som bekendt ikke lykkedes. Idéen med rådsdemokratiet opstod blandt anarkister ved revolutionsforsøget i Rusland 1905/06. Blandt de største fortalere for rådsdemokratiet kan nævnes Rosa Luxembourg, hollænderen Anton Pannenkoek og også en række anarkister. Lenin havde en mere pragmatisk indstilling - idéen var god nok, men han havde svært med at rette sig efter dem i revolutionens første år. (se f.eks. Kronstadt) Radikal: Yderliggående. Ofte er radikalt venstreorienterede lig det yderste venstre (autonome/anarkister). Vendingen ”radikale forandringer“ hentyder til store, tilbundsgående forandringer i modsætning til små reformistiske lappeløsninger. Revolution: Grundlæggende omvæltning, hvor samfundet laves om helt fra bunden, dvs. at der laves om på magtfordeling og ejendomsforholdene (f.eks. hvem der ejer fabrikkerne). At være revolutionær betyder derfor, at man mener der skal en omvæltning til og at små reformer og et kryds hvert fjerde år ikke rykker nok! Reformisme: Idé om at små reformer af det kapitalistiske samfund kan ændre det i socialistisk retning. Der skal altså ikke skabes en revolution, og man arbejder primært via parlamentet (f.eks. Folketinget) for at opnå denne forandring. Herhjemme er SF et typisk reformistisk parti. Reformismens grundlægger hed Bernstein, og var medlem af det tyske socialdemokrati SPD, hvor hans idéer vandt indpas ved århundredeskiftet (se Luxemburg). Reaktionær: Det modsatte af progressiv. Hentyder til de kræfter, der vil bevare det bestående samfund (borgerskabet) og ikke er interesserede i nytænkning og radikale forandringer i socialistisk retning. Rebel – revolutionære Unge Socialister Rebel blev dannet september 1992 på et stiftende træf i Århus. Forud for det var der sket en del på den danske venstrefløj. Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU) var blevet nedlagt, Venstresocialistisk Ungdom (VSU) besluttede at nedlægge sig selv pga. for få aktiviteter og ønsket om at lave en bredere organisation. En del faglige ungdomsorganisationer, som f.eks. Faglig Ungdom, havde også måttet dreje nøglen om. Samtidig var en række græsrodsbevægelser som BZ-bevægelsen og Gadens Parlament gået i sig selv. Derfor mente en række unge aktivister, at der var brug for en ny organisation og man dannede derfor Rebel - Revolutionære Unge Socialister. Dannelsen var kaotisk. Som oftest er det således, når venstrefløjen samles, at alle forkortelser møder op. Initiativtagerne bag Rebel mente, at man burde samle den anti-stalinistiske venstrefløj. Med stalinistisk mentes den del af venstrefløjen, som havde forsvaret og fortsat forsvarede de tidligere ”socialistiske“ diktaturer i Østeuropa. Ved dannelsen af Rebel i 1992 var muren faldet og diktaturerne brudt sammen 2-3 år forinden, og erindringen om, hvad socialister i almindelighed blev anklaget for, stod os alle ganske klart. Rebels anti-stalinisme betød, at unge fra partiet DKP-ML blev lukket ude, og de tog derfor senere initiativ til dannelsen af Rød Ungdom. I foråret 2001 blev Rebel sammenlagt med Enhedslistens Ungdomsnetværk, skrev samarbejdsaftale med Enhedslisten og har siden da heddet ”Socialistisk UngdomsFront” – Se SUF. Rød Ungdom: Ungdomsorganisation dannet et år efter REBEL’s stiftelse på initiativ af bl.a. DKP-ML. Ønskede fra starten ikke at forholde sig til tidligere tiders socialistiske eksperimenter, ligesom man på en række punkter så som organisationsstruktur, unionsmodstand og anti-fascisme adskiller sig fra REBEL´s holdninger. Er i dag meget lille.
S SAP, Socialistisk Arbejderparti: Den danske sektion af 4. Internationale (se trotskisme). Dannet i 1980. Unge SAP´ere er aktive i REBEL. Sexisme: Forfølgelse/undertrykkelse pga. af køn eller seksuel orientering f.eks. homoseksuel. SF, Socialistisk Folkeparti: Dannet 1957 af udbrydere fra DKP samt andre venstrefløjstendenser umiddelbart efter Sovjets invasion af Ungarn. Et reformistisk parti i dag. SFU, Socialistisk Folkepartis Ungdom. Har ca. 1900 medlemmer, hvoraf mange er inaktive. Svinger i mindre grad end moderpartiet på EU-spørgsmålet. Dannet i omkring 1970. Skruebrækker: Strejkebryder, ofte borgerlig organiseret i den kristne eller "frie" fagbevægelse. Luset, illoyal personage, der bryder med fællesskabet, når der er konflikt. Arbejder ofte under politibeskyttelse. Socialisme: Samfund, hvor der ved at blive er gjort op med nogle grundlæggende kapitalistiske træk, f.eks. retten til privat eje af produktionsmidlerne og privat ret til forvaltning af overskud. Samtidig er der igangsat en række processer, som skal trække samfundet i retning af et stats- og klasseløst samfund. Mange marxister forstår socialismen som et overgangssamfund på vej mod kommunismen. Efter marxisters synspunkt vil der under socialismen blive opbygget en demokratisk, socialistisk stat. Socialist: Person, som ikke er tilhænger af kapitalisme. Begrebet rækker meget vidt: Enkelte socialdemokrater til den revolutionære venstrefløj kalder sig socialister. Sovjet: betyder oprindeligt _råd“ på russisk. Sovjetunionen betød således rådsunionen (se rådsdemokrati). Staten Sovjet blev dannet efter 1917 og eksisterede fremtil 1991. Forholdet til _det socialistiske Sovjet“ har altid skabt store splittelser på venstrefløjen. Stalinisme: Hentyder til de ”socialister/kommunister“, der forsvarer Sovjettiden fra midten af tyverne frem til Murens fald. Josef Stalin blev Sovjets leder efter Lenins død og de efterfølgende fraktionskampe i det russiske kommunistparti (bolsjevikkerne). Stalinismen kendetegnes ved: A) Opgive idéen om en verdensrevolution og i stedet prædike ”socialisme i et land“. B) En centralisering og afdemokratisering af parti og stat samt en udrensning af oppositionen indenfor den socialistiske bevægelse i 30´erne, f.eks. trotskister, socialdemokrater og anarkister. C) Idéen om folkefront, hvor kommunister, socialdemokrater og borgerlige skal danne en folkefront sammen mod fascismen (modsat enhedsfront). Denne strategi kendes idag fra kampen mod EU. Stalinismens dominans indenfor den kommunistiske bevægelse betydede, at der i 30´erne dannedes andre revolutionære strømninger. Herhjemme må DKP tidligere (fra før slutningen 1980´erne) og idag specielt DKP-ml betegnes som værende stalinister. Ofte har stalinismen nationalistiske træk jfr. unionsmodstanden. Stalin, Josef: Oprindeligt præst, men fra 1928 frem til sin død i 1953 den ubestridte leder af Sovjetunionen. Eneste ud af den oprindelige russiske centralkomite fra tiden lige efter revolutionen, der døde en naturlig død. Stauning, Thorvald: Første socialdemokratiske statsminister. Reformist, og samarbejdede ofte med borgerlige (Radikale Venstre). Statskapitalisme: Begreb IS´ere og en række venstresocialister brugte om de tidligere diktaturer i Østeuropa. Kapitalismen bestod, da der i statssystemet var en herskende elite, der rådede over produktionsmidlerne. Dele af statsmagten udgjorde derfor den nye udbytterklasse. Derfor havde disse folk heller ikke så svært ved at overleve omvæltningerne til markedsbaseret kapitalisme efter Murens fald. SUF – Socialistisk UngdomsFront: Dannet i 2001, sammenlægning af Rebel og Enhedslistens ungdomsnetværk. Har en samarbejdsaftale med Enhedslisten. Syndikalisme: Revolutionær anti-autoritær strømning. Tager sit udgangspunkt i at samfundet forandres via revolutionære fagforeninger eller arbejdersammenslutninger (jfr. syndicat på fransk). F.eks. findes der i Sverige ved siden af det svenske LO en mindre syndikalistisk sammenslutning ved navn SAC. Syndikalismen minder om anarkismen, specielt i Sydeuropa, deraf betegnelsen anarko-syndikalister (ofte anarkister med udgangspunkt i faglig organisering). De mest kendte syndikalister herhjemme tog i 1918 initiativ til at storme børsen for at give spekulanterne en velfortjent røvfuld med medbragte køller. En del danske syndikalister gik senere med i DKP. Kendte danske syndikalister var Thøger Thøgersen og Christian Christensen.
T Trotskij, Leo: Russisk revolutionær. Var oprindelig mensjevik, men tilsluttede sig senere Lenin og bolsjevikkerne. Ledede den russiske forhandlingsdelegation i Brest-Litovsk efter krigen, og blev senere ledende militærmand i kampen mod de hvide efter selve revolutionen. Efter Lenins død ledte Trotskij an i kampen mod de stalinistiske bureaukratisering af Sovjet, hvilket tvang ham til at forlade landet i 1928. Han opholdt sig i Norge og senere i Mexico, hvor han i 1940 blev dræbt af en stalinistisk agent. I 1938 ledte han an i dannelsen af 4. Internationale. Af hans vigtige teorier kan fremhæves idéen om Enhedsfront (modsat den stalinistiske folkefront´s idé) og teorien om den permanente revolution. Herhjemme kaldes både Internationale Socialister og Socialistisk Arbejderparti populært for trotskister.
U Unge Mod Unionen: Sammenslutning af unge unionsmodstandere. Har afdelinger rundt omkring i landet, men har en begrænset størrelse.
V VS, Venstresocialisterne: Dannet af udbrydere fra SF i 1967 og samlede alle mulige revolutionære fra maoister, blomsterbørn og trotskister, som senere brød ud igen. Har en række år været repræsenteret i Folketinget. VS har aldrig været knyttet til de eksisterende Østeuropæiske lande, og er blevet kendt for at være et anti-autoritært marxistisk parti. Partiets store nedtur kom i slutningen 1980´erne. I dag arbejder mange VS´ere i Enhedslisten.
X X-Fronten: Uddannelsesfronts aktionsgruppe startet af Rød Ungdom. Havde begrænset omfang, men en del succes med aktion "Tal i Flammer", hvor karakterblade brændes af.
Y Yderliggående: se radikal.
Z Zionisme: Ideologien bag staten Israels dannelse. Grundlagt af bl.a. Theodor Herzl. går ud på, at jødeproblemet (forfølgelserne jfr. nazisme) løses ved, at jøderne får deres egen stat og derfor ikke integreres i de vestlige lande. Yderligere opfattes jøderne som et samlet folk, og ikke som en religiøs betegnelse. FN har sammenlignet zionismen med racisme. Zetkin; Clara: Tysk feminist og kommunist. Den store teoretiker fra 1920’erne og 30´erne. på området. Medlem af KPD.
Æ Ø Å
Adresser:
AFA/KAFA-X: Korsgade 19 kld., 2200 Kbh. N. Tlf. 35 35 91 12, www.antifa.dk Amnesty International: www.amnesty.dk ABC: www.anarchistblackcross.dk Cikaden, solidaritetsbutik i Griffenfeldsgade www.cikadenet.dk Christania: www.christiania.org Danmarks Gymnasieelevers Sammenslutning, DGS: DEMOS: www.demos.dk Den Anarkistiske Føderation, www.resist.dk Direkte aktion: www.direkteaktion.dk (stedet hvor man bl.a.. kan læse "Sabot" som for resten betyder træsko) Enhedslisten: Studiestræde 24, 1. 1455 Kbh. K. Tlf. 33 93 33 24, fax. 33 32 03 72, www.enhedslisten.dk Fagbevægelsen mod Unionen, Ndr. Fasanvej 230, 2200 Kbh. N. Folkets hus, brugerstyret hus som ligger på Nørrebro www.folketshus.dk Folkebevægelsen mod Unionen: Sigurdsgade 39A, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 82 18 00 Folkebevægelsens Ungdom (FUME): Sigurdsgade 39A, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 82 18 00 www.gats.dk hvor du kan læse om GATS Globale Rødder: www.ulydighed.dk Internationalt Forum: Griffenfeldsgade 41, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 37 18 88/89. Junibevægelsen: Skindergade 29, 1. 1159 Kbh. K. Tlf. 33 93 00 46. Jyder mod Overflødige Motorveje: Silkeborgvej 932, 8462 Harlev J., www.jmom.dk Kommunistisk Parti i Danmark, Frederikssundsvej 82, 2400 Kbh. NV Leksikon for det 21. århundrede, www.leksikon.org Modkraft, venstreorienteret nyhedsportal www.modkraft.dk NOAH: Nørrebrogade 39, 1. tv. 2200 Kbh. N. Tlf. 35 36 12 12 Operation Dagsværk: Vesterbrogade 15, 1620 Kbh. V. Tlf. 33 25 80 50. Rebel2001 Rød Ungdom: Mejlgade 49, 8000 Århus C. Tlf. 86 13 62 08, fax. 86 12 69 99, www.ru.dk SAP: Nørre Allé 11 A. 2200 Kbh. N. Tlf. 35 39 79 48 Skansen mod nazisme, De brave og syngende ålborgensere www.skansen-mod-nazisme.dk Socialistisk Folkepartis Ungdom, Blegdamsvej 24A, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 36 17 77, fax: 35 36 09 50, e-mail: sf@sf.dk, www.sfu.dk Spidsroden: Prins Jørgensgade, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 35 40 22. (v. Folkets Park) Solidaritet, www.solidaritet,dk SUF – Socialistisk UngdomsFront, Studiestræde 24, 1. 1455 Kbh. K, www.ungdomsfront.dk Spidsroden: Prins Jørgensgade, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 35 40 22. (v. Folkets Park) Tidsskriftscentret, Griffenfeldsgade 35 st., 2200 Kbh. N. Tlf. 35 35 97 10. TV-stop, www.tvstop.dk progressiv tv-station som dog kun kan ses i København og omegn Ungdomshuset, Jagtvej 69, 2200 Kbh. N, www.ungdomshuset.dk Venstresocialisterne, Griffenfeldsgade 41, 2200 Kbh. N. Tlf. 35 35 06 08 Økologiske Igangsættere: Griffenfeldsgade 29, 2200 Kbh. N. Vesterbrogade 15, 1620 Kbh. V. Tlf. 33 25 80 33, www.dgs-net.dk
Fonde
1. Maj Fonden: Kong Valdemarsvej 19, 2840 Holte. Giver typisk 2000 - 5000 kr. til progressive (røde) aktiviteter. Enhedslistens Græsrodsfond: Studiestræde 24,1. 1455 Kbh. K. Giver typisk 1000 til 3000 kr. til åbne græsrodsaktiviteter, der har svært ved at finde finansiering andetsteds. Fremad Fonden: c/o Claus Thing Mortensen, Galgebakken Torv 7/20, 2620 Albertslund. Giver penge til ungdomsprojekter udenfor de politiske ungdomsorganisationers regi. Græsrodsfonden: Niels Ahlmanns Allé 9, 2900 Hellerup. Giver typisk 1000 - 4000 til ikke alt for revo. aktiviteter. Hagens Legat: v. Advokat Kirsten Bindstrup. Vestergade 12, 1. sal.1456 Kbh. K. Støtter politisk aktive udsat for påolitivold eller aktivister, der på anden måde er kommet i klinch med politiet. Rosafonden: Giver typisk 1000 - 4000 kr. til unges projekter og aktiviteter, der går imod strømmen! Ring efter adresse, da den "flytter" tit. Røde Øre - anti-imperialistisk Fond, postboks ? 2100 Kbh. N. Giver typisk 300 - 1000 kr. til anti-imperialistiske aktiviteter.
Til ingen af de nævnte fonde skal der bruges ansøgningsskema. DUF har også to ”kasser“ – U-landskassen og InitiativStøtten, som kræver ansøgningsskema. Ring tlf. 39 29 88 88 for at få tilsendt skema og retningslinjer. Advokater
Pamfletter og lignende
Ikke alle ting er med i denne lille håndbog. Hvis du virkelig vil vide mere om specifikke ting, så kommer her nogle henvisninger:
* Anarkistens Kogebog: Her fås oplysninger af mere sprængfarlig karakter. Er svær at få fat i pga. antændingsfare, men kontakt din lokale anarkist eller surf på Internettet. Så kan det være den dukker op! * Den lilla Svarta - anarkistisk inspireret gør-det-selv håndbog på svensk. * Engelsk motorvejsmodstand......: Denne bog fortæller på engelsk om hvordan man bedst muligt forhindrer motorvejsbyggeri og skovrydning med radikal-pacifistiske midler. Velegnet til dig der gerne vil sidde i en kran flere timer og herefter at blive anholdt uden at gøre modstand! * Enhedslistens strejkehåndbog. Hvordan organiseres en strejke? Gode råd om fagligt arbejde skrevet af folk med årelang erfaring. Koster 20 kr. per styk. Fås ved henvendelse til Enhedslisten på tlf. 33 93 33 24. * Freelance Nøglen: Udgivet af Freelancegruppen i Dansk Journalistforbund. Har en masse adresser på tidsskrifter, dagblade etc. * Håndbog for Aktivister: Fra dengang der fandtes rigtige græsrødder og computeren fyldte meget. Fås sikkert på biblioteket eller hos den fallerede venstrefløjsaktivist, der kan huske Slaget om Byggeren i 1980. * Leksikon for det 21.århundrede - Udgivet af Solidaritet. Se ogå www.leksikon.org * Rebel2001 har en hjemmeside hvor denne bog ligger med mange andre idéer som ofte bliver opdateret. www.rebel2001.person.dk * Tips und Tricks für Antifa´s: Tysksproget guide til anti-fascistiske aktiviteter lavet af berliner-grupper Die Edelweiss Piraten. Er fra 1992/93. * PAX-leksikon: Meget omfattende norsk venstrefløjsleksikon. Herhjemme arbejder en gruppe VS´ere på at lave en dansk udgave i en redigeret version til CD-rom. Ring 31 35 06 08 for at høre mere.
|
|||