Lucius N. Mohn (
naturadia
mail-online.dk)
5 år efter én ting, 33 år efter en anden ting
10-09-2006 17:23
Dagbladet Politiken spørger i disse dage folk, om de i anledningen af 5 året for d. 11 september 2006 vil sende deres oplevelse af denne dag ind på Politikens netavis. Mit svar vil nok ikke være af den slags, som Politiken ønskede: Jo, jeg husker skam denne dag. Jeg tændte for mit fjernsyn i forbindelse med at jeg ville have lidt at spise, og så at de kørte med en ekstraordinær nyhedsudsendelse. Jeg tænkte ikke noget særligt over dette, der havde været mange ekstraordinære nyhedsudsendelser i den tid, og valgte at starte videoen med det samme, og fik derfor kun set nogle få sekunder, og anede da ikke hvad det var for en nyhed de reporterede. Efter at have set lidt video, kom jeg tilbage på den originale kanal, og fandt hurtigt ud af hvad der var sket. Og lad mig sige, at jeg lynhurtigt blev foruroliget.
Var det på grund af selve dét, at der var et angreb mod bygninger i USA, der foruroligede mig? Nej det var det ikke. For modsat alle andre, vidste jeg, hvad dette ville betyde. Jeg vidste at dette ville betyde at USA fik frit spil af alle andre lande til at kunne bekæmpe hvem de ville, til at overvåge alle der ikke fulgte USAs linje, til at begrænse ytringsfriheden, til at opruste et kæmpe militær, til at oprette ulovlige fængsler med folk der ikke var dømt og ofte uskyldige, til at udøve en stor mængde tortur på ofte uskyldige mennesker. Derfor var jeg foruroliget. Alle andre overøsede USA med en kæmpesympati, og efterfølgende tog mange afstand fra USA gjorde, og jeg er chokeret over, at de tilsyneladende ikke anede at det ville ske. Jeg prøver ikke at undergrave hvad der skete, for selvfølgelig var det en sørgelig begivenhed, og dybt tragisk for alle de uskyldige der døde den 11. september. Men at man troede at USAs ledere og magtfulde folk, der inden 11. september var set som farlige folk, nu efterfølgende måtte være vores allesammens engle og helte, som man absolut måtte følge (og hvis man tog en smule afstand, blev man set som en terrorist) var for naivt.
Og når nu Politiken gør så meget ud af, at folk skal huske 11. september 2001, hvorfor forhindrer man så at folk skal huske 11. september 1973? Især idet det nok var sidstnævnte dato, der gjorde at angrebet i USA faldt på netop denne dato. Den 11. september 1973 var der et blodigt kup i Sydamerika. En demokratisk valgt præsident blev styrtet af fascistiske styrker. Sidstnævnte var blevet i stand til at udføre kuppet da de fik hjælp af CIA og dermed USAs regering, som aktivt kæmpede for at en demokratisk præsident skule falde, for at indsætte en højreorienteret diktator, som kunne sikre USAs indflydelse or i særdeleshed sikre USAs økonomiske indkomst, ved at den nye diktator sikrede USA førsteret med handel og udtømning af natur- og menneskeressourcer. Mange mennesker skulle dø i USAs kamp for (i magtliderlige og kapitalistiske interesser) at ødelægge demokratiet. Man kan så spørge når nu USA kunne gå så langt i sine bestræbelser på at sikre magt og økonomisk gevinst for de få der sad på magten, kunne der så være hold i rygterne om at 11. september 2001 angrebet var planlagt af USAs magtelite selv? Det siger jeg ikke at det er, men en person som Osama Bin Laden, som tilsyneladende skulle være klog, burde have vist, at dette betød at alle ville stå i sammen i kampen mod ham og hans netværk. Faktisk er der kun én instans der havde glæde af 11. september 2001, og det er USAs magtelite. Og det var (og er stadigvæk) klamt at se hvor meget hr. George W. Bush fryder sig over at have denne dato at kunne bruge hele tiden. Den kunne ikke passe ham bedre.
Så nu har USA ikke bare sikret sig magt over en langt større del af verden, USA har også rykket sig til at blive en sand fascistisk stat, hvor mennesker lever under meget forringede rettigheder. Folk bliver tilmed holdt væk fra information og får kun propagandistiske løgne. Hvis der alligevel kommer et opråb frem, bliver det slået ned, og alle holdes i et militært fascistisk jerngreb.
Ingen andre troede den 11. september 2001 at USA ville blive til dette, men da jeg så den ekstraordinære nyhedsudsendelse den 11. september 2001, vidste jeg at dette var præcis hvad der ville ske. - Og jeg fik ret!
Lucius N. Mohn, Bevægelsen Natura Dia