duracell
To whom it might concern..
05-09-2006 00:32
RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 1/2006
Frederiksholms Kanal 16 Den 1. januar 2006
1220 Kbh. K. J.nr. RA-2005-520-0009
Erstatning i henhold til
retsplejelovens kapitel 93 a.
Min meddelelse nr. 1/2005 indeholder oplysning om de takstmæssige erstatnings-beløb for ikke-økonomisk skade (tort m.v.) i forbindelse med frihedsberøvelser m.v., der indtræder i perioden 1. januar 2005 til 31. december 2005.
På grundlag af erstatningsansvarslovens § 15 og bekendtgørelse nr. 793 af 17. au-gust 2005 om bl.a. tilpasningsprocenten for finansåret 2006 anvendes med virkning for straffeprocessuelle indgreb, der foretages i perioden 1. januar 2006 til 31. de-cember 2006, følgende beløb:
1. Frihedsberøvelser:
a. Indenfor det første døgn:
0 indtil 5 timer: 2.000 kr.
5 indtil 10 timer: 3.000 kr.
10 indtil 15 timer: 3.900 kr.
15 timer og derover: 5.000 kr.
b. Mere end et døgn:
5.000 kr. for det første døgn og herudover 650 kr. for hvert påbegyndt efterfølgende døgn.
c. Anvendelse af isolation under varetægtsfængslingen medfører, at erstatningsbeløbet forhøjes til 850 kr. pr. dag for den periode, hvor isolationen har været anvendt. Der ydes ikke isolationstillæg for frihedsberøvelse omfattet af punkt 1 a.
RM 1/2006 2
d. Kortvarige anholdelser
(under 10 minutter): 700 kr.
e. Taksten for frihedsberøvelser i grove sædelighedssager forhøjes med 25%.
f. Taksten for frihedsberøvelser i sager om drab, drabsforsøg, og brandstiftelse efter straffelovens § 180 forhøjes med 100%.
g. Ved opretholdt anholdelse, jf. retsplejelovens § 760, stk. 4, ydes erstatning for det første døgn efter pkt. 1 a. og for de efterfølgende døgn efter isolationstaksten, jf. ovenfor under c., hvis det er oplyst, at den pågældende reelt har været isoleret under anholdelsen. Det bør derfor i hver enkelt sag klarlægges, om dette har været tilfældet.
2. Visitation:
Der udbetales som udgangspunkt ikke erstatning for kortvarige, resultatløse visitationer og ransagning i tilknytning hertil.*
Dette gælder også i tilfælde, hvor den person, indgrebet er rettet mod, ikke ved sin egen adfærd har givet anledning til indgrebet.
Udgangspunktet gælder ligeledes, selv om det fornødne mistankegrundlag i enkeltstående tilfælde ikke findes at have været tilstede, jf. U 1997.1498 H.
Udgangspunktet kan fraviges i særlige tilfælde. Som eksempel herpå kan nævnes visitationer, som har været særligt indgribende, og samtidig er foretaget på et sted, hvor udenforstående har kunnet overvære visitationen, og som på denne baggrund har kunnet opleves som særlig krænkende af den pågældende person.
Hvis der i særlige tilfælde ydes erstatning for
kortvarige visitationer og ransagninger
i tilknytning hertil (under 10 minutter) uden anholdelse, er taksten 300 kr.
* Rigsadvokatens skrivelse af 24. juni 1999 med bilag til samtlige statsadvokater, politimestre og Politidirektøren, U 2001.1190Ø, U 2001.1619Ø, U 2001.1930Ø og U 2003.481Ø.
RM 1/2006 3
Ved visitationer og ransagninger, der har varet over 10 minutter, anvendes taksten for anholdelse under pkt. 1 a.
3. Ransagning:
Erstatningsbeløbet for en ransagning,
der ikke foretages i forbindelse med
frihedsberøvelse: 950 kr.
Om ransagning i tilknytning til kortvarige visitationer, - se pkt. 2.
En ransagning hos en sigtet foretaget i forbindelse med en samtidig stedfunden frihedsberøvelse anses i almindelighed for et underordnet accessorium til frihedsberøvelsen og giver derfor ikke ret til særskilt erstatning, jf. U 1986.709 Ø.
4. Legemsundersøgelse:
Erstatningsbeløbet for en legemsundersøgelse,
der ikke foretages i forbindelse med
frihedsberøvelse: 950 kr.
Der ydes som udgangspunkt ikke erstatning for en legemsundersøgelse, der foretages i forbindelse med en frihedsberøvelse. Såfremt der er tale om en særlig indgribende legemsundersøgelse, som f.eks. rectalundersøgelser og undersøgelser af kønsorganer, ydes der dog særskilt erstatning herfor, selv om indgrebet sker under en frihedsberøvelse.
Legemsbesigtigelser, der indebærer fuldstændig eller delvis egentlig afklædning, ligestilles erstatningsmæssigt med særlig indgribende legemsundersøgelser. Såfremt der alene sker opknapning af en skjorte eller opsmøgning af ærmer og bukseben, ydes der ikke erstatning.
5. Konfrontation:
Erstatningsbeløbet for en konfrontation, der ikke foretages
under frihedsberøvelse: 950 kr.
RM 1/2006 4
6. Beslaglæggelse:
Erstatning for afsavn af motorkøretøj:
Indtil 8 dage: 700 kr.
For længerevarende indgreb 700 kr. for den 1. uge og herudover 350 kr. for hver ny påbegyndt uge.
7. Inddragelse af førerret:
Indtil 8 dage: 700 kr.
For længerevarende indgreb 700 kr. for den 1. uge og herudover 350 kr. for hver ny påbegyndt uge.
8. Telefonaflytning m.v.:
Indtil 8 dage: 700 kr.
For længerevarende indgreb 700 kr. for den 1. uge og herudover 350 kr. for hver ny påbegyndt uge.
Taksten for rumaflytning er taksten for telefonaflytning forhøjet med 100%.
Den omstændighed, at indgrebet har rettet sig mod flere telefoner eller rum/boliger tilhørende samme person, medfører ikke, at der ydes erstatning ud over de nævnte beløb.
9. Renter:
Som hovedregel forrentes krav om erstatning og godtgørelse i anledning af strafferetlig forfølgning efter retsplejelovens kapitel 93 a efter reglerne i renteloven. Det indebærer, at der ydes renter med 7 pct. over den fastsatte referencesats fra modtagelsen af erstatningskravet.
Visse krav forrentes efter reglerne i erstatningsansvarsloven. Det drejer sig bl.a. om krav på godtgørelse for varigt mén, erstatning for erhvervsevnetab, erstatning for tabt
RM 1/2006 5
arbejdsfortjeneste som følge af personskade samt godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26. Sådanne krav forrentes efter erstatningsansvarslovens § 16 med en årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg på 7 pct. Begyndelsestidspunktet for beregningen af renter efter erstatningsansvarsloven er i almindelighed 1 måned efter kravets modtagelse.
Der kan i øvrigt henvises til Rigsadvokaten Informerer nr. 1/2003 og nr. 12/2003 om forrentning af godtgørelse og erstatning udbetalt efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 a.
Renter af alle erstatningsbeløb og skattepligtig erstatning for økonomisk skade ind-berettes af politimesteren (politidirektøren) til skattemyndighederne.
10. Modregning:
Klager over eventuel modregning med bøder og sagsomkostninger, som foretages af politimesteren (politidirektøren) i forbindelse med udbetalingen af erstatningen, behandles af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen.
11. Salær:
Advokatsalæret i sager, hvor fremsættelsen af erstatningskravet er ukompliceret, udgør 1.350 kr. + moms.
Advokatsalæret i sagerne nævnt under punkt 1.d. og punkt 2. udgør 700 kr. + moms.
Salærtaksterne kan som hidtil fraviges i det omfang, advokaten i det enkelte tilfælde kan sandsynliggøre, at det udførte arbejde med sagen berettiger hertil.
Det er en forudsætning for udbetaling af salær, at det fremsatte erstatningskrav helt eller delvis imødekommes. Det er endvidere en forudsætning, at advokaten ikke allerede er tillagt salær som beskikket forsvarer under straffesagen. Såfremt advokaten er tillagt salær som beskikket forsvarer under straffesagen, og det merarbejde, der har været forbundet med fremsættelse af erstatningskravet, har været af ubetydelig karakter i forhold til det arbejde, der tidligere har været vederlagt, kan yderligere salær ikke forventes imødekommet. Dette gælder således normalt, hvor der efter en frifindende dom alene er fremsat krav om erstatning under henvisning til de foran anførte vejledende takster. Har salæret under straffesagen ikke oversteget 3.000
RM 1/2006 6
kr. + moms, bør salærkravet imidlertid imødekommes, da et tidligere salær af en sådan størrelse ikke kan antages at dække arbejdet vedrørende erstatningskravets fremsættelse.
Der kan i øvrigt henvises til U 1987.338 H og Rigsadvokaten Informerer nr. 9/1995.
12. Kompetence:
Kompetencen til at afgøre erstatningskrav i henhold til retsplejelovens kapitel 93 a fremgår af Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 12. december 2005.
Statsadvokaterne har herefter som udgangspunkt kompetence til at træffe afgørelse i alle sager efter retsplejelovens kapitel 93 a.
Dette gælder også krav om erstatning efter retsplejelovens § 1018 h, hvis ansøgningen om erstatning er modtaget hos politiet eller anklagemyndigheden efter den 26. maj 2005.
Sager vedrørende krav om erstatning efter retsplejelovens § 1018 h, hvor der agtes ydet erstatning på over 100.000 kr., skal dog forelægges for Rigsadvokaten til afgørelse.
Det samme gælder erstatningskrav efter § 1018 h, der rejser spørgsmål af principiel karakter, eller hvor der foreligger særlige omstændigheder, idet statsadvokaterne dog kan afslå at imødekomme et krav om erstatning i henhold til retsplejelovens § 1018 h uden at forelægge sagen.
Reglerne vedrørende forelæggelse af sager om erstatning efter §§ 1018 a – d er uændrede.
13. Regulering:
Næste regulering foretages med virkning fra 1. januar 2007.
RM 1/2006 7
14. Underretning om domme:
Domme, der tillægger den erstatningssøgende erstatning i videre omfang end administrativt tilbudt, og landsretsdomme, der angår principielle spørgsmål eller i øvrigt er af generel interesse, indsendes til Rigsadvokaten.
På rigsadvokatens vegne
Svend Larsen
- To whom it might concern.. af duracell (skrevet 05-09-2006, 00:32)